Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Milwaukee Bucks

Giannis Antetokounmpo forsøgte at redde Jason Kidd

Efter tre sæsoner under Jason Kidds vinge er Giannis Antetokounmpo ”knust” over tabet af sin træner og mentor.

Giannis Antetokounmpo - Milwaukee Bucks - Flickr - Keith Allison

Fyringen af den nu tidligere Milwaukee Bucks-træner er vel sagtens årets indtil videre største nyhed i NBA-land.

Alt i mens journalister og fans har spekuleret i mulige tradescenarier, kunne den altid velinformerede Adrian Wojnarowski rydde forsiderne med historien om Jason Kidds fyring.

Få minutter senere blev det oplyst, at Giannis Antetokounmpo, holdets ubestridte stjerne, var blevet informeret om fyringen på forhånd, og at det sågar var Antetokounmpo selv, som leverede nyheden til Jason Kidd uden om ledelsen.

Den emotionelle samtale mellem de to skulle angiveligt have lydt således:

Antetokounmpo: ”Træner, det er forkert, det de vil gøre mod dig. Men de har tænkt sig at fyre dig”.

Kidd: ”Jeg havde på fornemmelsen, at det ville ske”.

Antetokounmpo: ”Hvad kan jeg gøre? Jeg ringer til ejerne. Jeg ringer til min agent”.

Kidd: ”Der er intet du kan gøre. Det eneste du kan gøre er at fortælle sandheden. Det er det eneste”.

Den tidligere Nets-profil og fremtidige Hall of fame-kandidat udtaler, at han ikke fortryder sin tid i Milwaukee, og at han er stolt af sine bedrifter, heriblandt holdets to ture i slutspillet samt udviklingen af én af ligaens mest lovende spillere, Antetokounmpo.

Afskedigelsen har dog ikke taget modet fra Jason Kidd, som ikke planlægger at holde pause fra trænergerningen, men allerede er på udkig efter sit næste trænerjob.

For Milwaukee bliver det interessant at se, hvordan John Hammond og resten af ledelsen håndterer deres stjernespiller, som må være både skuffet og frustreret over holdet, som han er bundet til de næste fire år.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Denver Nuggets

Kun Wilt Chamberlain, Shaquille O'Neal og Giannis Antetokounmpo har tidligere leveret en statline af samme kaliber, som den Nikola Jokic endte med i første...

Milwaukee Bucks

Milwaukee Bucks-stjernen Damian Lillard rev søndag akillessenen i sin venstre fod over og skal opereres. Nu venter en længere skadespause for Lillard.

Milwaukee Bucks

Damian Lillard har måske spillet sin sidste kamp i sæson 2024/25.

Dallas Mavericks

Dallas Mavericks-cheftræner Jason KIdd afviser, at der er en sammenhæng mellem Kyrie Irvings skade og hans arbejdsbyrde det seneste stykke tid.

Atlanta Hawks

Trae Young skal erstatte Giannis Antetokounmpo, der ikke kan deltage i årets All-Star-turnering på grund af en skade i venstre læg.

Milwaukee Bucks

Giannis leverede intet mindre end en triple-double da Milwaukee Bucks besejrede Oklahoma City Thunder i finalen i årets NBA Cup.

Brooklyn Nets

Det kører ikke som smurt for Milwaukee Bucks for tiden, og det har nu fået deres altoverskyggende stjerne Giannis Antetokounmpo til at overveje sine...

Internationalt

Det var en yderst sjældent oprevet Giannis Antetokounmpo, medierne fik fornøjelsen af, efter Milwaukee Bucks' seneste kamp mod New York Knicks.