Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Landshold

U18 til A-EM (Opdateret)

For første gang nogensinde er et dansk U18-landshold i A-divisionen. EM starter torsdag eftermiddag for det danske hold mod Italien. Danskerne er klare underdogs, men håber om en gentagelse af holdets åbningskamp i A-divisionen som U16 for to år siden hvor holdet slog Grækenland.

“Vi kan godt slå Italien, men så skal vi også spille godt. Vi har slået flere A-divisionshold før, og senest i London spillede vi mod Ukraine, som også er et A-hold, og vi spillede helt lige op med dem”, udtaler holdets bedste guard, Peter Møller, inden turneringen starter.

For to år siden, da holdet spillede U16, endte de med at rykke ned efter at have slået Grækenland i puljespillet. I nedrykningsspillet vandt holdet et par kampe, men det var ikke nok til at blive i det fineste selskab. Spillerne har fået uvurderlig rutine i A-divisionen, mens mange af spillerne har spillet i Albert Schweizer Turnier som er opvarmningsturnering til U17 VM og til de Nordiske Mesterskaber. Ydermere har over halvdelen af holdet erfaring fra en tur til Kina. Der er derfor håb om at holdet har lært en masse siden sidst og denne gang blive i A-divisionen.

“Mine forventninger er vi går ind til turneringen med alt hvad vi har, at vi ved vi er underdogs og ikke har noget at tabe, så derfor giver den alt hvad vi har for at vinde kampe”, siger Peter Møller om forventningerne til turneringen.

Om åbningskampen udtaler Peter Møller: ” Åbningskampene er tit nogle rodede kampe, fordi man lige skal ind i turneringen. Men åbningskampen for os kan også gå hen og blive meget afgørende. Vi skal møde Italien og de ved nok ikke så meget om os, så hvis vi går ud og overrasker dem med alt hvad vi har, så kan vi måske gå hen og drille dem lidt.”

I den første kamp torsdag d. 9/8, møder holdet altså Italien. Kampen spilles kl. 15:45 lokal tid (14:45 dansk tid) og kan følges på livestats her.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne