fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

FIBA World Cup

Slovenien eliminerer Australien trods Doncic-fejlproblemer

Australien fik ikke det ønskede resultat, da de fredag blev slået af Slovenien med 91-80. Med nederlaget er Australien ude af kampen om VM-medaljer.

Foto: fiba.basketball

Anden runde i FIBA World Cup 2023 blev endestation for Josh Giddey, Patty Mills og resten af Australien-mandskabet.

Fredag eftermiddag led The Boomers deres andet nederlag i VM-turneringen, da Luka Doncic´ Slovenien leverede en suveræn holdindsats og sejrede med 91-80.

Sejren betyder, at Slovenien, der gik ind til opgøret som undertippede, er klar til kvartfinalen, mens Australiens drømme om VM-medaljer er slukket. I det indledende gruppespil tabte Australien til Tyskland, som med dette resultat ligeledes er sikre på deltagelse i næste uges kvartfinale.

Slovenien fulgte fra kampens start deres taktik til punkt og prikke og gjorde det svært for Australien.

Ikke overraskende var australierne meget fokuserede på Slovenien-superstjernen Doncic, der dog for det meste fik udnyttet situationerne, hvor Australien satte to mand på ham.

Doncic havde en fin succesrate med at spille sig ud af disse situationer, hvor han især lykkedes med at finde sit sidekick Mike Tobey, men det intense pres fra Australien rystede også flere Doncic-turnovers af sig.

Efter første periode var Slovenien foran med 28-18. Slovenien viste lovende takter mod forhåndsfavoritterne, der dog havde mere succes i de følgende ti minutter.

Ikke nok med at de fik forbedret defensiven, var de også heldige ved, at Doncic tidligt i anden periode løb ind i fejlproblemer, der tvang ham ud på bænken i mere end fem minutter. Slovenien formåede dog at bevare sin føring, selvom Dallas-stjernen måtte se med fra bænken i mere end halvdelen af perioden.

Slovenien kunne derfor gå til pause foran med 49-40.

Slovenien overkom Doncic-fejlproblemer

Slovenien var på toppen på vej ind til anden halvleg, men for Australiens vedkommende var situationen en anden. Australierne havde ryggen mod muren og var på vej til et VM-exit.

Det hjalp dem til gengæld, at Luka Doncic bare to minutter inde i tredje periode gjorde lige præcis det, han formentlig havde fået at vide af landstræner Aleksander Sekulic, han ikke skulle.

Efter han selv havde sat to point på tavlen, løb Doncic tilbage mod forsvaret med et smil på læben, men slovenerens optur over at have scoret to point og bragt Slovenien foran med 14 point, gjorde ham måske uopmærksom. I hvert fald løb han lige ind i en Patty Mills, der med sine mange års rutine stoppede op og trak en – tvivlsom – fejl på Doncic. Men dømt blev den.

Doncic fik sin fjerde fejl i kampen til store protester, men blev dog ikke taget ud af kampen.

Resten af kampen var Slovenien-stjernen mere forsigtig i sin ageren i begge ender og formåede da også at undgå at få sin femte fejl.

Australien kæmpede for at komme tilbage i kampen og var ved indgangen til fjerde periode kun bagud med fire point, men Slovenien holdt tungen lige i munden og slukkede Australiens medalje-drømme med en flot sejr.

Kampens topscorer var Josh Giddey med 25 point. Oklahoma City Thunder-profilen havde derudover otte rebounds og fire assists. Luka Doncic sluttede med 20 point, syv rebounds og seks assists. Mike Tobey noterede sig for sin første VM double-double på 18 point og 12 rebounds.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Internationalt

Noah Nørgaard viste sig frem fra sin absolut bedste side til den netop afsluttede NBA Academy Games-turnering i USA.

Internationalt

Noah Nørgaard er i disse dage i USA, hvor han er inviteret til at deltage i en prestigefyldt ungdomsturnering arrangeret af NBA.

Internationalt

Frida Formann er efter fem år i USA hjemme i Europa, hvor hun har landet en aftale med mesterholdet Nyon Basket.

Bakken Bears

Bakken Bears må tage afsked med Urald King, der i næste sæson skal spille i den tyske Bundesliga.

Internationalt

Tobias Jensen var en af Ulm bedste spillere i torsdagens femte finale i Bundesligaen. Det har nu resulteret i, at han er blevet kåret...

Bayern Munich

FC Bayern München er atter tysk mester efter et vanvittigt drama i finaleseriens afgørende kamp fem mod Ratiopharm Ulm. Bayern slog Ulm med cifrene...

Internationalt

Mads Bonde stortrives i Spanien, hvor han har skrevet under på en kontraktforlængelse med Gipuzkoa Basket.