Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Landshold

Skæbnekamp i vente mod Sverige

Danmarks skæbne ved Europamesterskaberne står og falder med resultatet af kampen mod Sverige.

Når Danmark klokken 12.00 spiller deres femte og sidste kamp i gruppe D, afgøres deres skæbne ved dette års U18 B-EM.

Efter to afklapsninger mod Slovenien og Slovakiet slog Danmark igen og udraderede Albanien med cifrene 87-40. Igor Bakic, der i sidste sæson var en del af Hørsholm 79ers Basketliga-mandskab, blev topscorer med 20 point og tog samtidig 9 rebounds, mens Mikkas Palsbo fra SISU også gjorde en god figur med 15 point og 9 rebounds.

I dag står det danske mandskab over for naboerne fra Sverige i en knald-eller-fald kamp. Slovenien fører suverænt gruppe D med fire sejre ud af fire mulige, men Sverige på andenpladsen ligger lige foran Danmark.

Ved dansk sejr ender de to hold á point, men da Danmark vil være bedst indbyrdes følger de Slovenien ind i kvartfinalerne.

Ved en svensk sejr risikerer Danmark at blive skubbet helt ned på femtepladsen, der giver deltagelse i nedrykningsspillet. Bulgarien skal dog møde suveræne Slovenien, så hvis Danmark taber og enten Bulgarien eller Slovakiet taber, skal Danmark spille om at ende på pladserne 9-16.

Hvis Danmark vinder over Sverige, skal de møde vinderen af gruppe C. Her ligger tre hold, Holland, Tjekkiet og Israel, á point med 7 point hver. De tre tophold har allesammen slået hinanden, men da Holland vandt over Tjekkiet med den største margen (16 point, red.), så vil de med en sejr i deres kamp sikre sig førstepladsen.

Følg Danmarks afgørende kamp her.

https://www.youtube.com/watch?v=pGCE7Ma56uU

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Danmark

Danmark nye landsholdstræner har talt, og dermed står det klart, hvilke spillere, der skal repræsentere Danmark i de kommende landskampe.

Danmark

Nu står det klart, hvem der overtager cheftrænerrollen for landsholdet, efter Danmarks tidligere landstræner, Allan Foss, stoppede i den forgangne måned.

Internationalt

Emilie Hesseldal har spillet sin sidste kamp i de danske farver. Det fortæller hun i et interview med Danmarks Basketball Forbund.

Danmark

Til årets Jr. NBA Europe Tournament i Valencia vil Danmark være repræsenteret, da BørneBasketFonden har fået muligheden for at sende et hold afsted til...

Nyhedsoversigt

Tirsdag blev der trukket lod til kvalifikationen frem mod VM 2027 i Qatar. Danmark skal først gennem sommerens prækvalifikation – derefter venter enten Tyskland...

Eurobasket

Trods en vellykket operation er Victor Wembanyamas deltagelse til sommerens EM-slutrunde stadig i fare. Det fortæller han til det franske medie Le Monde.

Basketligaen

Det går fortsat den rigtige retning i dansk basket. For 12. år i træk er der nemlig medlemsfremgang.

Landshold

Alva Stark stopper som dansk landstræner efter to år på posten.