Onsdag trænede Kosovo-truppen for første gang på dansk grund forud for opgøret mod Danmark torsdag. Kosovo har hjemme i hovedstaden Prishtina forberedt sig intensivt mod torsdagens betydningsfuld landskamp, og de har nu udtaget den endelige trup, der kommer til at være på holdkortet torsdag aften.
Kosovo-truppen består udelukkende af spillere fra den hjemliga med undtagelse af Rron Ukaj, der lige har afsluttet et ophold på college hos Eastern Florida State College Titans.
Kosovo har ikke udtaget Valon Bunjaku og Mikaile Tmusic, der begge døjer med skader, hvilket må siges at være et hård slag for Kosovo.
Bunjaku var næstmest scorende spiller for Kosovo med 14 point, da de mødte Danmark i november sidste år. Bunjaku ramte alle sine fem skud og noterede sig for tre rebounds, fire assists og et enkelt steal i det opgør. Derudover havde han den højeste +/- på +11. Tmusic var ikke med, da Kosovo sidst mødte Danmark.
Kosovo har dog deres topscorer i dette prækvalifikations-gruppespil og anfører, Dardan Berisha, med til torsdagens landskamp. Berisha snitter 21 point per kamp i dette gruppespil og har lige afsluttet en stærk sæson på klubplan, der sluttede med et mesterskab i Kosovos bedste række.
Kosovo-truppen består af følgende spillere:
Altin Morina, KB Rahoveci
Amin Hot, KB Trepca Mitrovice (Mulig debutant)
Ardit Pepaj, Golden Eagle Ylli (Mulig debutant)
Dardan Berisha, KB Peja, Kosovos
Drilon Hajrizi, KB Trepca Mitrovice
Fisnik Rugova, KB Rahoveci
Gëzim Morina, Golden Eagle Ylli (Var på vippen til ikke at blive udtaget grundet skade)
Meriton Ismaili, Sigal Prishtina (deltog ikke i onsdagens træning på grund af skade. Forventes dog at være klar til torsdag)
Muhamedali Janjeva, Sigal Prishtina
Rron Ukaj, College, Eastern Florida State College Titans
Samir Zekiqi, KB Trepca Mitrovice
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)









































































