fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Eurobasket

Jonas Zohore: “Det bliver den vigtigste kamp i min landsholdskarriere”

Lørdagens kamp mod Belgien bød på et nederlag, men mandag venter Litauen, og Jonas Zohore og resten af herrelandsholdet er klar til kampen, der af mange regnes som den vigtigste kamp i dansk baskethistorie. Vi har fanget Jonas Zohore til en snak om Belgien-kampen og betydningen af mandagens skæbnekamp.

Foto: FIBA.com

Lørdag eftermiddag kunne Belgien med en sejr over Danmark kvalificere sig til Europamesterskabet næste år. Danskerne tabte opgøret med cifrene 88-65, men håbet om EM 2022 er stadig i live for det danske herrelandshold.

Man vidste på forhånd, at danskernes skæbne sansynligvis ville blive afgjort imorgen mandag mod Litauen i kvalifikationens sidste kamp, men Belgien-kampen gav danskerne mulighed for at tanke blot endnu mere selvtillid før det betydningsfulde møde med Litauen.

Men kampen forløb ikke som håbet. Det blev til lidt af en afklapsning, og man kan let forestille sig, at selvtilliden hos nogle ville lide et knæk efter sådan et nederlag. Reaktionen har dog været helt anderledes i den danske lejr, hvor man kun er blevet mere motiveret.

“Jeg vil sige, at nederlaget til Belgien kun har motiveret os endnu mere. Nederlaget var lidt af en øjenåbner – vi kæmper for liv eller død. Jeg går ind til kampen med alt det, jeg har lært i min karriere i bagagen og med den indstilling, at det her er den vigtigste kamp i min landsholdskarriere,” indleder Jonas Zohore med at fortælle til Fullcourt.dk.

“Vi skal være skarpere og mere agressive mod Litauen. Vi skal ville det endnu mere og spille endnu bedre sammen som hold. Det er meget simpelt: Vi skal ville det mere end dem, og derfor skal gøre det, vi alle ved, vi kan,” siger Jonas Zohore, der til dagligt spiller for spanske HLA Alicante i LEB Gold.

Der er meget på spil i mandagens kamp. Danmark kan tage fusen på alle og meget overraskende kvalificere sig til den kommende EM-slutrunde. Det ville være en sensation uden lige, for det var ikke mange der spåede danskerne en chance i denne svære Gruppe C.

“Alt pres er på dem (Litauen,red.). Det vil endnu engang overraske, når Danmark går videre, men at Litauen ryger ud, vil overraske mindst lige så meget. Jeg tænker at fordelen i dette, kunne være, at vi er underdogs men samtidig vil det her så meget, og at vi føler os klar til endelig at sætte Danmark på kortet som en værdig deltager til EM,” siger Zohore.

“Det er det fedeste at overraske basketverden, Vi har en ambition om at blive ved, så det kan vi vænne tilbage til efter mandag, for vi er ikke færdige endnu,” fastslår landsholdsprofilen afsluttende.

Danmark-Litauen bliver vist kl. 18.30 på Tv3 Max og Viaplay.

Skrevet af

Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Eurobasket

Danmarks landstræner Allan Foss er tilfreds med, at de står med en sejr efter de to første kampe i EM-kvalifikationen, men sidder alligevel tilbage...

Eurobasket

Georgien er stadig uden sejr i EM-kvalifikationen, efter de mandag blev slået af Serbien med 63-76.

Eurobasket

Se highlights fra Danmarks nederlag til Finland lige her.

Eurobasket

Det er en ærgerlig fornemmelse, basketekspert Morten Stig Jensen sidder tilbage med, efter Danmark mandag aften tabte til Finland med 89-85.

Eurobasket

Danmark var lige ved at kunne fortsætte drømmestarten på kvalifikationen til EM 2025, men måtte se sig besejret af Finland med 89-85 efter en...

Landshold

I fredagens opgør mod Georgien lod Allan Foss flere af de unge talenter få chancen. Heriblandt Tobias Jensen som Fullcourt fangede efter kampen.

Eurobasket

Den finske landstræner Lassi Tuovi arbejder til dagligt sammen med den danske stjerne Iffe Lundberg i Virtus Segafredo Bologna, og det skulle i høj...

Eurobasket

Det er en profilspækket finsk trup, Danmark kl. 17:30 møder på udebane. Se hvilke 12 Finland har udtaget til opgøret her.