Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Eurobasket

Pachulia og Georgien kan drille favoritterne i gruppe B

Der er masser af plads til at Georgien og Zaza Pachulia kan skabe en overraskelse eller to i gruppe B ved EM.

Det er blevet tid til at tage et kig på Georgiens landshold, der har et relativ spændende landshold, som kan overraske i gruppe B.

Georgien har deltaget ved EM blot 4 gange, og det er endnu ikke lykkedes dem at skabe et større resultat, der indebærer medaljer. Ved den seneste slutrunde i 2015, sluttede de af som nummer 15, og i år, ønsker de at levere et bedre resultat.

Måden de kom til EM på, er mere end fortjent. I EM-kvalifikationen, var de placeret i gruppe med Montenegro, Slovakiet og Albanien. Her sluttede de af med fem ud af seks mulige sejre, hvilket var nok til en førsteplads. Det eneste nederlag faldt til Montenegro, med det snævre resultat 74-76.

Georgien er ved sommerens slutrunde i gruppe med Litauen, Tyskland og Italien, som har store profiler på trupkortet, men faktum er at Georgien i den grad, har noget at skulle have sagt i dette fællesskab.

Pachulia leder Georgien imod en ny kamp

Til stor ærgrelse kan Georgien ved slutrunden ikke regne med Viktor Sanikidze, der har spillet en stor rolle på landsholdet de seneste år, og som desværre denne sommer er ude med en skade. På trods af det, er der en række spændende navne.

Georgiens trup endelige trup, er endnu ikke udtaget, men nogle af navnene kan vi trygt snakke om fra nu af.

For når man siger Georgien, så er det første man tænker på selvfølgeligt Zaza Pachulia, fra mestrene Golden State Warriors, i verdens bedste liga NBA. Han landsholdets startende center, der kan prale af en NBA-ring i sidste sæson.

Med det sagt, kan han på klubplan ikke ligefrem prale med vilde statistikker. På landsholdet derimod, spiller Pachulia rigtig, rigtig godt. Han er holdets kaptajn, og den ubestridte leder, som de andre vil læne sig op af.

Pachulia er dog langt fra Georgien eneste våben. Baskonia’s 25-årige Tornike Shengelia, bliver nemlig også en af de store profiler, og når det bliver trængt under kurven, så har Georgien, skytterne Manuchar Markoishvili, og den nationaliserede amerikaner Michael Dixon der kan true modstanderen ude fra.

En anden spændene profil man skal lægge mærke til er Unicaja’s nye spiller, Giorgi Shermadini. Han blev i sidste sæson, stemt ind blandt de fem bedste spillere i den bedste spanske række Liga Endesa, med sine 16 point og 7 rebounds pr. kamp. En spiller der forventes store ting af ved denne slutrunde.

Georgiens spillestil er inspireret af den jugoslovenske model, hvilket ikke er overraskende. Deres tidligere træner var nemlig Igor Kokoškov, hvis filosofi var netop var den jugoslovenske model, med et moderne twist af hurtig basket. Noget, som den nuværende græske landstræner Ilias Zouros, har bygget videre på med succes.

Plads til georgisk overraskelse i gruppe B

Gruppe B, hvor Georgien er placeret, har masser af muligheder til at de kan skabe en overraskelse. Både på baggrund af de kvaliteter de besidder, men også på baggrund af alle de afbud, samt skader, de andre landshold er blevet ramt af.

En indikation på at de kan drille de store i denne gruppe, har vi også fået igennem træningskampene. Her har de nemlig slået Letland, Tjekkiet, og sidst men ikke mindst, deres kommende modstander i ved EM, Litauen.

En træningskamp, er selvfølgeligt en træningskamp, men dette hold besidder altså helt klart kvalitet til at skabe gode resultater. Måske det ideelle øjeblik til at sende den 33-årige Zaza Pachulia på landsholdspension, med nogle gode resultater, som vil blive husket.

Georgien åbner gruppespillet i EM med et møde mod Litauen, torsdag den 31 august, og slutter af mod Italien onsdag den 6. september. Se hele kampprogrammet ved at klikke her, hvor du også kan finde alle resultaterne fra Georgiens træningskampe, samt stats, bruttotruppen og meget mere.

Du kan også læse om alle nationer der er med til EuroBasket 2017, ved at klikke her.

Foto: FIBA Europe – Lasha Kuprashvili

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Eurobasket

Trods en vellykket operation er Victor Wembanyamas deltagelse til sommerens EM-slutrunde stadig i fare. Det fortæller han til det franske medie Le Monde.

Eurobasket

Victor Wembanyama har gennemgået en succesfuld operation og genoptræner nu frem mod sommeren EM-slutrunde.

EuroBasket

EuroBasket 2025: Her er grupperne: Fra den 27. august til den 14. september 2025 samles Europas bedste basketballnationer, når FIBA EuroBasket 2025 løber af...

Eurobasket

Landstræner Allan Foss ærgrer sig over den manglende billet til EM, men kvalifikationen som helhed skal ikke betragtes som en skuffelse, fortæller han i...

EuroBasket

Danmarks taber til Finland i Farum. Efter at EM-drømmen blev knust i fredags, led det danske herrelandshold endnu et nederlag mandag aften, hvor de...

EuroBasket

EuroBasket 2025 vil blive afholdt fra 27. august til 14. september 2025 i fire værtslande: Letland, Cypern, Finland og Polen. Disse værtslande er automatisk...

EuroBasket

Danmarks EM-drøm brast efter dramatisk nederlag til Georgien. Danmarks herrelandshold i basketball tabte fredag 62-60 til Georgien i en nervepirrende kamp i EM-kvalifikationen. Med...

Eurobasket

Danmark står foran to svære opgør mod Georgien og Finland i kvalifikationen til EuroBasket 2025, og begge nationer har et stærkt holdkort til rådighed,...