fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Eurobasket

Kroatien er klar til at bryde ”forbandelsen” fra Athen

Kroatien er klar til at bryde den famøse ”forbandelse” fra Athen, hvor kroaterne forlod podiet midt under afspilningen af Serbiens (red. det daværende Jugoslaviens) nationalmelodi.

I Gruppe C lurer Kroatien på en overraskelse, ved det kommende EuroBasket, hvor de er placeret i gruppe med Spanien, Montenegro, Tjekkiet, Rumænien og Ungarn.

Kroatien er ved årets slutrunde ramt af en masse afbud (ligesom rigtig mange andre nationer). Men faktum er at de er en af favoritterne til medaljer. Skræmmende er er det dog at tænke på, hvad de kunne have opnået, med ALLE deres profiler klar.

Kroatien spiller nemlig uden Ante Žižić, Ante Tomić, Mario Hezonja, Luka Babić, Rok Stipčević, Miro Bilan og Damjan Rudež ved det kommende EM, men har altså uden disse navne, skabt store resultater i træningskampene, og vist skræmmende god styrke.

Spanien og Montenegro, skal derfor forvente kamp om pladserne, imens Tjekkiet, Rumænien og Ungarn burde være mere end overkommelige modstandere. Hvis de dog ellers kan bryde den famøse, og efterhånden 22 år gamle ”forbandelse” fra Athen.

”Forbandelsen” fra Athen

I 1995 blev EuroBasket afholdt i Grækenland, hvor Kroatien spillede en stor turnering. Den bedste indtil dato.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Der var store forventninger om at Jugoslavien (red. Nu Serbien), og Kroatien skulle mødes i finalen. I kvartfinalen, blev de dog stoppet af de mægtige litauere, anført af Sabonis, Kurtinaitis, Marčiulionis og Karnišovas. Litauerne blev holdet, der gik i finalen og mødte netop Jugoslavien, som i sidste ende vandt guldet.

I kampen om tredjepladsen slog Kroatien værterne fra Grækenland, og vandt bronzemedaljerne, som de første medaljer i landets historie, efter at have debuteret, som et selvstændigt land, to år tidligere i 1993. Men ved medaljeoverrækkelsen, skete skandalen.

Efter politiske instrukser, besluttede det kroatiske trænerteam, og spillere, at forlade podiet efter medaljeoverrækkelsen, da Jugoslavien (red. nu Serbien) fik guld om halsen, og nationalmelodien ‘’Hej Sloveni’’ skulle afspilles over højtalerne. Vi skal minde vores læsere om, at de to lande på det tidspunkt, få år tidligere var blevet skilt, og spændingerne var stadig enorme ligesom den dag, i dag.

Dette blev ironisk nok også sidste gang at kroaterne fik lov til at stige op på podiet. Fra den dag, og til i dag, er Kroatien røget ud fire gange i kvartfinalen. I 2001, 2005, 2007, og i 2009. I 2013 fik de akkurat lov til at lugte til medaljerne, da de i semifinalen tabte til Litauen. Senere hen tabte de også kampen om bronze, mod Spanien.

Nogen vil sige, at der ligger en ”forbandelse” over dem på grund af deres grimme gerning. Men realiteten er dog, at forbandelse eller ej, de har lige siden den generation, ikke har haft et medaljeværdigt landshold – Ihvertfald ikke indtil i dag.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Ny generation, samme drømme

Den nye generation på det kroatiske landshold bliver ligesom de seneste år, ført an af NBA-profilen Bojan Bogdanović.

Indiana Pacers profilen har de seneste to sæsoner, spillet det bedste basketball i sin karriere, og udtalte for få uger siden, at han fortsætter på landsholdet, indtil den dag han vinder en medalje. Kroatien har dog i mange år savnet en spiller, der kunne hjælpe Bogdanović.

Det har de fået nu, i small forwarden, Dario Šarić, fra Philadelphia 76ers. Mange var skeptiske inden hans rejse til NBA, men det viste sig at være en fuldtræffer for den 23-årige profil, der har snittet 12.8 point og 6.3 rebounds på lidt over 26 minutter pr. kamp i NBA i sidste sæson. I sidste ende var han også i spil, til Rookie of The Year titlen, som Malcolm Brogdon dog senere vandt.

Holdets kaptajn er Roko Leni Ukic, der ifølge mange, måske ikke har kvaliteterne til yde den store hjælp. Man kan tale meget om hans niveau, men faktum er at Ukic yder 100% på banen hver gang, og har samtidigt de helt rette lederegenskaber, og ikke mindst holdkammaraternes respekt. Han giver derfor meget mere, end hvad en nationaliseret amerikaner, nogensinde ville kunne tilbyde.

Under kurven bliver det Darko Planinic, der får den store rolle. Kroatien har mange talenter på netop denne position, men disse valgte som beskrevet enten at melde afbud ved eller er ude med skader. Planinic er dog i den grad en dygtig spiller, og spillede sidste sommer måske nogle af sine bedste kampe for landsholdet. Ved sin side får han Luka Žorić, der efter en solid halv-sæson for Cibona, er tilbage på landsholdet. Der forventes ligeledes store ting af den unge Dragan Bender fra Phoenix Suns.

Af andre nævneværdige spillere på holdet, finder vi Krunoslav Simon, der ikke ligefrem spillede sin bedste sæson sidste år i Milano, samt de to rutinerede Marko Tomas og Marko Popović, der begge ved hvordan det er at spille kampe, af store betydning.

Annonce. Scroll for at læse videre.

På trænerbænken er Aleksandar Petrović tilbage for tredje gang i hans karriere. Han overtog landsholdet kort inden OL-kvalifikationen sidste år, og efter nederlaget til Serbien ved OL i Rio sidste sommer, drømmer både han, og spillerne om mere succes.

Kroaterne har potentiale til medaljer

Selvom Kroatien måske ikke er i første række til medaljer ved EM, så er de i den grad en af kandidaterne til det, og måske de kan bliver slutrundens helt store overraskelse.

Faktum er, at de har spillet nogle rigtige gode træningskampe, hvor de har slået andre favoritter til medaljer som Frankrig, Litauen.

Kroatien har tidligere haft gode generationer, men kemien virker i år til at være den bedste nogensinde. Aco Petrović, har formået at sætte alle spillerne ind i deres roller, og chancerne for medaljer har aldrig været større.

I gruppen, kommer de til at kæmpe om topplaceringerne med Spanien og Montenegro, og efter gruppefasen kan alt ske. Kroaterne har som sagt potentiale til store ting ved sommerens slutrunde, hvis de rammer niveauet, og får lidt held i slutspillet i forhold til modstanderholdene.

Kroatien åbner gruppespillet i EM med et møde mod Ungarn fredag den 1. september, og slutter af mod Tjekkiet torsdag den 7. september. Se hele kampprogrammet ved at klikke her, hvor du også kan finde alle resultaterne fra kroatiens træningskampe, samt stats, bruttotruppen og meget mere.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Du kan også læse om alle nationer der er med til EuroBasket 2017, ved at klikke her.

Foto: FIBA.com

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Nyhedsoversigt

Det bliver Norge og Kroatien, som Danmark til august skal møde i præ-kvalifikationen til VM 2027.

EuroBasket

EuroBasket 2025 vil blive afholdt fra 27. august til 14. september 2025 i fire værtslande: Letland, Cypern, Finland og Polen. Disse værtslande er automatisk...

EuroBasket

Danmarks EM-drøm brast efter dramatisk nederlag til Georgien. Danmarks herrelandshold i basketball tabte fredag 62-60 til Georgien i en nervepirrende kamp i EM-kvalifikationen. Med...

Eurobasket

Danmark står foran to svære opgør mod Georgien og Finland i kvalifikationen til EuroBasket 2025, og begge nationer har et stærkt holdkort til rådighed,...

Eurobasket

Svenskerne var en for stor mundfuld, da de torsdag gæstede Danmark i Gentoftehallen. Danmark måtte nøjes med et nederlag og er derfor ude af...

Eurobasket

Danmark møder Sverige torsdag og Storbritannien søndag. Læs her hvem landstræner Alva Stark har udtaget til de to afgørende kampe i kvalifikationen til EuroBasket...

Eurobasket

Landstræner Allan Foss har onsdag udtaget sin bruttotrup frem mod de kommende kampe i EM-kvalifikationen.

Eurobasket

Til sommer skal der spilles EM i Finland, Cypern, Polen og Letland, og Frankrig vil have Victor Wembanyama på holdet, såfremt han er skadesfri...

Annonce