Hvis man skal lave en power ranking over de bedste danske spillere lige nu, så kandidere Gabriel Iffe Lundberg bestemt til førstepladsen. Den danske guard, som i øjeblikket spiller i den anden bedste lige i Spanien, spillede torsdag aften en fantastisk kamp for Danmark.
Han var i den grad med til, at sejren blev så overbevisende som den gjorde. Ikke nok med at han scorede flest point (28 af slagsen), så var han også toprebounder for Danmark med 10 stk. Der var især rigtig god succes fra treeren, hvor han satte seks ud af otte forsøg i nettet.
Højdepunktet i kampen stod han også for, da han på buzzeren inden pausen dunkede Danmark yderligere foran. Specielt var den en succes når Iffe Lundberg havde Chanan Colman ved sin side, og det var der en særlig grund til.
“Chanan er en af dem jeg ser aller mest op til her i Danmark, han er ligesom en storebror for mig, jeg har kendt ham hele mit liv. Så jeg har snakket med ham, hvordan vi skal spille sammen, og jeg synes bare vi klikker rigtig godt.”
Nu er de første to kampe overstået, og Danmark er ubesejrede. Der mangler derfor de modsatte kampe mod Armenien og Albanien, og Iffe Lundberg har en klar idé om hvad der skal til for at komme videre.
“Vi skal bare gå ud og have det sjovt. Kemien er der, og jeg synes vi er et godt hold, vi har talentet og potentialet er der, så vi skal bare gå ud og spille.”
Hør hele interviewet i videoen i toppen af artiklen.
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































