fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Eurobasket

Første sejr over Litauen i 20 år sender Grækenland i kvartfinalen

Efter nogle utrolige dårlige præstationer i gruppespillet, viste Grækenland i dag at de er bedst når det er vigtigst!

Efter at Frankrig tidligere i dag måtte lade livet ved EM med et nederlag til Tyskland, blev en anden medaljefavorit sendt hjem fra slutrunden allerede i ottendedelsfinalen. Ved de sidste to slutrunder, har Litauen nemlig bragt medaljer med hjem i form af sølv, men i år sker det dog ikke, selvom at forventningerne var tårnhøje.

Man skal aldrig afskrive det græske landshold. Grækenland var tæt på et tidligt exit fra EM-slutrunden eftersom de var nødsaget til at vinde deres allersidste opgør i Gruppe A mod Polen, for at gå videre. Det gjorde de, og her til aften slog de også Litauen 64-77 i ottendedelsfinalen, og er nu videre til kvartfinalen. Litauen derimod, er ikke at finde mellem de otte bedste nationer i Europa, for første gang siden 2009.

Det var et helt forvandlet græsk hold i ottendedelsfinalen i forhold til det niveau vi så i gruppespillet. Miserabel forsvar, og ueffektivt angreb var definitionen på alle deres fem kampe i gruppespillet. I dag, var til gengæld en helt anden oplevelse.

Grækerne spillede med en stor energi og kølighed, der resulterede i deres første sejr over Litauen i 20 år ved EuroBasket. Sidste gang det skete var helt tilbage ved EM i 1997, da Grækenland slog dem i gruppespillet 73–66. Sejren i dag går derfor i historiebøgerne, og det gør landstræner Constandinos Missas også.

Grækenland spillede deres bedste kamp ved EuroBasket

Grækenland spillede deres bedste kamp ved denne EM-slutrunde, imens Litauen slet ikke lignede sig selv. Litauerne spillede uden den samme aggresivitet som i gruppespillet, og kunne slet ikke finde hinanden på banen.

Det var den rene græske dominans i første periode, i reboundspillet, i forsvaret, og i angrebet, hvor de skød gode procenter, imens Litauen på alle områder, omvendt havde store vanskeligheder. Grækenland stak hurtigt afsted med et 7-0 run, og vinder de første ti minutter 17-25.

Litauen insisterede på at søge efter point fra distancen, men skudene ville bare ikke i (2/11). Løsningen finder de istedet med gennembrud til kurven, og med under 3 minutter igen af anden periode, er de kun på -3 point 27-30.

Det høje tempo var dog ikke noget som litauerne brød sig om i dag. Dette og det aggressive forsvar holdte litauerne på afstand i hele første halvleg, som slutter med en smal føring til grækerne 30-37.

I tredje periode, kommer Litauen i store vanskeligheder, og scorer blot 6 point på over fem minutter, hvilket Grækenland udnytter til at trække fra igen.

En storspillende Sloukas bringer nemlig igen Grækenland foran med dobbeltcifre til 36-50, efter sine tre trepointsscoringer. Litauen forsøgte hele tiden at kæmpe sig tilbage, men Grækenland svarede bare tilbage igen og igen.

Litauen kravlede i slutminutterne tilbage i kampen og nedbragte grækernes føring til blot fire point, men et 14-2 run lukkede og slukkede festen, og Grækenland vinder overbevisende 64-77.

Fantastiske Sloukas havde en stor aften fra distancen

Litauen var langt fra velspillende her til aften, og havde samtidigt en skidt aften fra distancen, hvor de ellers er så effektive. Kostas Sloukas, der havde en fænomenal aften for Grækenland lavede nærmest ligeså mange trepointsscoringer ene mand (5/7) som hele Litauens hold til sammen (6/24).

Grækenlands store helt her til aften blev netop Fenerbahce-guarden Sloukas. Med sine 21 point (5/7), 5 rebounds og 4 assists blev han den helt store oplevelse. Holdkammaraten Papanikolaou spillede også en stor kamp med sine 11 point, hvor han skød 100% fra gulvet. Calathes og Bourosis bidrog med hhv. 14 og 11 point.

I den anden lejr blev New York Knics spilleren Kuzminskas topscorer med 20 point, efterfulgt af Valanciunas med 20, og Kalnietis med 11 point.

Grækenland afventer nu deres modstander i kvartfinalen, som bliver vinderen af kampen mellem Kroatien og Rusland.

Tidligere i dag placerede Slovenien, Tyskland og Italien sig videre til kvartfinalen. Du kan læse alt om disse kampe og se alle højdepunkterne ved at klikke her

1/8 Finale Kvartfinale Semifinale Finale Semifinale Kvartfinale 1/8 Finale
Tyskland     Litauen
  
TysklandGrækenland
  
FrankrigGrækenland
 SpanienRusland 
Spanien  Kroatien
  
SpanienSlovenienRusland
   
TyrkietRusland
  
SlovenienFinland
  
Slovenien Italien
   
UkraineItalien
 SlovenienSerbien 
Letland  Serbien
  
LetlandSerbien
  
MontenegroUngarn

Foto: FIBA.com

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Eurobasket

Trods en vellykket operation er Victor Wembanyamas deltagelse til sommerens EM-slutrunde stadig i fare. Det fortæller han til det franske medie Le Monde.

Eurobasket

Victor Wembanyama har gennemgået en succesfuld operation og genoptræner nu frem mod sommeren EM-slutrunde.

EuroBasket

EuroBasket 2025: Her er grupperne: Fra den 27. august til den 14. september 2025 samles Europas bedste basketballnationer, når FIBA EuroBasket 2025 løber af...

Eurobasket

Landstræner Allan Foss ærgrer sig over den manglende billet til EM, men kvalifikationen som helhed skal ikke betragtes som en skuffelse, fortæller han i...

EuroBasket

EuroBasket 2025 vil blive afholdt fra 27. august til 14. september 2025 i fire værtslande: Letland, Cypern, Finland og Polen. Disse værtslande er automatisk...

EuroBasket

Danmarks EM-drøm brast efter dramatisk nederlag til Georgien. Danmarks herrelandshold i basketball tabte fredag 62-60 til Georgien i en nervepirrende kamp i EM-kvalifikationen. Med...

Eurobasket

Danmark står foran to svære opgør mod Georgien og Finland i kvalifikationen til EuroBasket 2025, og begge nationer har et stærkt holdkort til rådighed,...

Eurobasket

Svenskerne var en for stor mundfuld, da de torsdag gæstede Danmark i Gentoftehallen. Danmark måtte nøjes med et nederlag og er derfor ude af...