I aften skal Danmark for første gang spille på hjemmebane i EM-kvalifikationen. Klokken 18:15 tager de i Farum Arena i mod Belgien, der overraskede med at slå Litauen i deres første kamp.
Belgien
Belgien overraskede stort i deres første kamp i kvalifikationen, da de slog Litauen med hele 86-65. Belgien var på forhånd udset som det hold Danmark skulle slå for at tage gruppens tredjeplads, men efter de første to kampe i gruppen, ser det hele noget mere uforudsigelig ud.
Belgien var brændvarme i deres første kamp, og skød høje procenter fra 3-pointslinjen. Topscoren i kampen blev Retin Obasohan, der scorede 21 point.
Danmark og Belgien har mødt hinanden otte gange før, og alle otte er endt med belgisk sejr. De har dog ikke mødtes siden 2014, så det er to helt nye mandskaber, der står overfor hinanden.
Danmark
Danmark overraskede ved at spille lige op med Tjekkiet, der er et af verdens bedste hold. Til sidst måtte danskerne dog se de erfarne tjekker tage sejren. Hvis danskerne skal tage sejren i aften, så kræver det, at man skyder mere effektivt og får skåret ned på de dumme turnovers.
Assistenttræner, Jesper Sørensen, fortæller at kampen mod Belgien er blevet endnu vigtigere efter, at de slog Litauen.
“Det ser ud til, vi nok skal vinde begge gange over Belgien. Jeg tror, man skal passe på med at lægge for meget i at Belgien slog Litauen med 21. Man skal også være opmærksom på at litauerne ikke præsterede optimalt og måske undervurderede situationen lidt.”
Danmark har lavet en enkelt ændring i truppen op til kampen, hvor Sami Eleraky er kommet sig over en skade og erstatter Mathias Bak Christensen.
Truppen til kampen ser derfor sådan her ud:
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































