Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Eurobasket

Danmark gav Kosovo en ordentlig afklapsning

Danmark fik revanche over Kosovo, da de torsdag aften på hjemmebanen i Næstved vandt med hele 105-71. Nu venter Norge på søndag i en vaske ægte gruppefinale.

Foto: fiba.basketball - Per Bille

Torsdag aften lagde Arena Næstved gulv til endnu en landskamp: Danmark mod Kosovo. 

Der var pres på de danske drenge, der inden kampen lå sidst i kvalifikationspuljen bag netop Kosovo, der lå på andenpladsen og Norge, der indtog førstepladsen. 

Udover at der vanen tro var point at spille om i kampen om at gå videre til næste runde af kvalifikationsspillet frem mod EM i 2025, måtte de danske spillere forventes at have ydeligere en ting i baghovedet. 

Revanche.

Sidst de to hold mødtes var den 28. november 2021 i Pristina, Kosovo, hvor de danske drenge måtte rejse hjem med et ærgerligt nederlag på 78-73 i bagagen. Et nederlag, der bestemt ikke var forventet, og derfor havde Arnel Dedic én opgave frem mod torsdagens landskamp: At sætte sine spillere op til at hive en sejr hjem. 

Og revanchen fik de rød/hvide-drenge foran 1180 tilskuere. Hjemmeholdet besejrede Kosovo med cifrene 105-71 og kan nu sikre sig førstepladsen i gruppen med en sejr over Norge på søndag. 

Danskerne måtte undvære Asbjørn Midtgaard og Sebastian Åris, der begge havde meldt afbud. Derudover var Adama Darboe, der i årevis har været fast inventar på landsholdet, ikke udtaget til kampen af den danske landstræner, Arnel Dedic.

Inden kampen blev Jonathan Klussmann hyldet, for hans debut ved Danmarks seneste kamp mod Norge den 24 februar.

Suverænt dansk forsvar var toneangivende

Efter de to nationalmelodier blev kampen skudt i gang. Danskernes startende fem spillere var:

Jonas Zohore, Liam Churchill Sørensen, Noah Churchill Sørensen, Mads Bonde Stürup og Daniel Mortensen.

Kampen var Liam Churchill’s første landskamp.

Kampen blev sat i gang af Kosovos Drilon Hajrizi, der stod for kampens første scoring, mens det hos danskerne var Daniel Mortensen, der var første mand på tavlen med et skud fra trepointsland.

De to hold fulgtes pænt ad i de første par minutter og så hinanden an. Efter tre minutters spil var Danmark foran med 7-5. Det var specielt forsvarsspillet, der gjorde underværker for danskerne. De havde efter tre minutter allerede noteret sig for tre steals. Det var noget af det, der var danskernes problem i deres seneste kamp tilbage i februar mod Norge .

En af publikums store favoritter Jonas Zohore satte gang i de fremmødte danske fans og leverede et flot dunk, hvor han rev sig løs fra Kosovos forsvar. Derudover stod han for seks af Danmarks’ første 11 point.

Stillingen efter de første fem minutter var 14-8, da Liam Churchill fik nettet til at blafre med en trepointsscoring. 20 sekunder efter var stillingen 14-11, og derfor tog Arnel Dedic en timeout for at holde styr på sine tropper. Danmark var kommet bedst fra land, men gæsterne fra Kosovo var kommet godt efter deres sløve start til stor begejstring for deres medrejsende fans.

Deres glæde holdte ikke længe, da Kevin Larsen i det næste spil fik tilkæmpet sig et and-one spil, hvor han dog missede sit straffekastsforsøg. Han gjorde imidlertid skaden god i den defensive ende, da han stjal bolden fra Kosovo kort efter. Stillingen med to minutter tilbage af første periode var 22-14 til det danske hjemmehold.

I slutningen af første periode fik Leonardo Carlino sin debut på det danske landshold til klapsalver fra hjemmeholdets fans.

Første periode endte 26-19, og det der var den helt store forskel var danskernes evne til at stjæle bolden. Danmark stod med fem steals efter de første ti minutter. Til sammenligning manglede Kosovo endnu at få deres første steal. Derudover var danskerne gode til at komme på linjen, hvor de vandt første periodes straffekastforsøg med 9-2.

De danske drenge havde altså fået en både resultatmæssig og spilmæssig god start på kampen. Udeholdets Altin Morena sluttede perioden af med en buzzer-beater treer fra midterlinjen, hvilket var til stor glæde for de mange fremmødte Kosovo-fans.

Jævnbyrdig periode ende i dansk føring til pause

Anden periode startede ud med en Kosovo scoring efter flere brændte forsøg i begge ender. Leonardo Carlino satte Danmark i gang med en treer. Der var ikke helt det samme scoringsmæssige tempo i starten af anden periode, og efter tre minutters spil var stillingen 32-21 til danskerne. Specielt Leonardo Carlino gjorde en god figur fra anden periodes indledning. Halvvejs i perioden var stillingen 34-25 til Danmark.

Kosovo fik langt bedre styr på deres angrebsspil i anden periode og samtidig fik de stoppet de danske angreb, hvilket gjorde, at udeholdet fik skåret mere og mere af den danske føring. Med to minutter tilbage af første halvleg var stillingen 41-36 til danskerne.

Stillingen i pausen var 46-36 til Danmark, og spændingen var stadig intakt. Den danske topscorer i første halvleg var Jonas Zohore, der noterede sig for ni point. Udeholdets topscorer var deres helt store profil Dardan Berisha, der også var kampens samlede topscorer med ti point.

Dansk legestue i tredje periode grundlagde storsejr

Tredje periode blev åbnet med to scoringer af gæsterne, hvilket gjorde, at de startede med et 0-5 run. Dette fik Jonas Zohore sat en stopper for, da han scorede de første danske point i anden halvleg. Mads Bonde Stürup og Kevin Larsen sørgede efterfølgende for fem hurtige point, så danskerne fik vendt 0-5-starten til en 9-7 føring i tre periode.

Halvvejs inde i perioden var stillingen 61-43, og de danske drenge var godt på vej mod en vigtig sejr. Danskerne havde vundet de første fem minutter 15-7.

Med fire minutter tilbage af perioden gik Danmark på et 16-0 run, hvilket i den grad var medvirkende til en stor dansk føring på 66-43. Danskerne havde en fremragende periode, hvor de havde stor succes i begge ender. Historien var den samme i de resterende minutter af perioden, og Danmark kunne gå ind i fjerde periode med en føring på 76-53. Danmark vandt tredje periode med imponerende 30-17.

Debutanterne i centrum sikrede dansk storsejr

Gustav Knudsen satte fjerde periode i gang med sin – og periodens – første scoring, og kampbilledet fortsatte med at gå danskernes vej. Blandt andet havde Kevin Larsen et flot dunk, der som bonus var hans 20.point i kampen.

Med 6 minutter og 42 sekunder tilbage af kampen trådte Bakary Dibba på banen til sin landsholdsdebut til klapsalver fra de danske fans. Dibba scorede sine første to point efter lidt over et minut på banen, hvor han hamrede bolden i kurven med et eksplosivt dunk. I det efterfølgende danske angreb leverede Dibba endnu et dunk, og det fik de danske fans til at råbe: “Dibba, Dibba, Dibba.”

Med fire minutter og 33 sekunder igen trådte Magnus Møllgaard også på banen til sin debut, og dermed havde Danmark fire debutanter til aftenen kamp, og han bidrog kort efter med en assist til en Jonathan Klussmann-treer. Han kronede sin insats med et stort dunk.

Bakary Dibba noterede sig for to blocks i to angreb i streg, hvorefter han nok engang hamrede bolden i kurven til endnu et imponerende dunk. Dertil stjal han også bolden en enkel gang.

Danmark vandt kampen 105-71 og er dermed bedre indbyrdes end Kosovo. Kampens topscorer blev Kevin Larsen, der noterede sig for 20 point og krydrede sin statline med 10 rebounds. Topscorerne fra Kosovo blev Dardan Berisha og Drilon Hajrizi, der begge scorede 17 point.

Næste gang de danske drenge skal i aktion er på Søndag, hvor de møder Norge i Oslo. Den kamp bliver afgørende for den videre danske deltagelse i kvalifikationsspillet til EM i 2025.

Mit navn er Alexander Christiansen, og jeg er NBA-redaktør her på siden. Ved siden af er jeg journaliststudrende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Jeg har fulgt med i NBA siden 2014/15 sæsonen, og jeg følger den danske basketliga tæt, hvor jeg tit er at finde til Bakken Bears' kampe i Vejlby-Risskov Hallen.

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Emilie Hesseldal har spillet sin sidste kamp i de danske farver. Det fortæller hun i et interview med Danmarks Basketball Forbund.

Danmark

Til årets Jr. NBA Europe Tournament i Valencia vil Danmark være repræsenteret, da BørneBasketFonden har fået muligheden for at sende et hold afsted til...

Nyhedsoversigt

Tirsdag blev der trukket lod til kvalifikationen frem mod VM 2027 i Qatar. Danmark skal først gennem sommerens prækvalifikation – derefter venter enten Tyskland...

Eurobasket

Trods en vellykket operation er Victor Wembanyamas deltagelse til sommerens EM-slutrunde stadig i fare. Det fortæller han til det franske medie Le Monde.

Basketligaen

Det går fortsat den rigtige retning i dansk basket. For 12. år i træk er der nemlig medlemsfremgang.

Landshold

Alva Stark stopper som dansk landstræner efter to år på posten.

Eurobasket

Victor Wembanyama har gennemgået en succesfuld operation og genoptræner nu frem mod sommeren EM-slutrunde.

Internationalt

En international talentspejder har kastet spotlight på nogle af de største talenter i Norden, og her er der fokus på flere spændende danske talenter.