Den danske landsholdsprofil Caroline Wich skifter til Bundesliga-holdet ALBA Berlin. Wich, der dominerende Kvindebasketligaen i sidste sæson for Aabyhøj IF, er blevet udstyret med en tre måneder lang kontrakt.
Det skriver den tyske klub på sin hjemmeside og sociale medier.
Hej, hej, @CarolineWich! 👋
Die 25 Jahre alte dänische Nationalspielerin hat im Probetraining überzeugt und erhält einen Drei-Monats-Vertrag bei uns. Vor dem DBBL-Pokalspiel am Sonntag gegen den @syntainicsmbc vergrößern sich damit die Optionen für Chefcoach @ccabrera1985. ✨ pic.twitter.com/CiRknKi8os
— ALBA BERLIN (@albaberlin) October 7, 2022
Wich indledte sæson 2022/23 med to kampe for Aabyhøj i Kvindebasketligaen, men efter nogle prøvetræninger, hvor hun imponerede, er hun nu blevet belønnet med en kontrakt for de næste tre måneder.
“Jeg er så glad for at kunne spille for ALBA her i Berlin. Jeg kommer oprindeligt fra en lille klub i Danmark, så det er så meget desto mere spændende at være en del af sådan en professionel organisation. Jeg glæder mig til at kæmpe for sejre med dette fantastiske hold,” siger Caroline Wich til klubbens hjemmeside.
Wich kan få debut for ALBA Berlin søndag, hvor den tyske hovedstadsklub i pokalturneringen skal møde Gisa Lions MBC.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)









































































