“No rest for the wicked,” er ordene fra Kvindelandsholdets Sofie Tryggedsson, der har tegnet en kontrakt med Sampaio Basquete i den bedste række i Brasillien.
Det har klubben bekræftet på deres Twitter-profil.
REFORÇO DINAMARQUÊS 🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Sofie Tryggedsson é mais um grande nome para o tubarão na temporada 2022.
A ala/pivô da seleção dinamarquesa chega ao tricolor após passagens pelo Basquete universitário norte-americano e basquetebol europeu.
Welcome, Sofie! 🦈💛♥️💚 pic.twitter.com/RporcbJYNl
— Sampaio Basquete (@SampaioBasket) February 18, 2022
Den 26-årige dansker tørner i øjeblikket ud for Pacisa Alcobendas i Spanien, men kontrakten i Brasilien betyder ikke et farvel til den næstbedste spanske række, LF Challenge – i hvert fald ikke endnu.
Den 26-årige guard stempler ind i den brasilianske trup, når sæsonen i Spanien er slut. Opholdet er muligt, da den brasilianske sæson endnu ikke er skudt igang.
Sæsonen i Brasiliens stærkeste liga starter først i midten af marts-måned, hvilket er cirka samme tid, som den spanske liga træder ind i sin afgørende fase. Derfor vil danskeren gå glip af indledningen af sæsonen i det sydamerikanske land.
Samtidig betyder kontrakten med Sampaio, at Sofie Tryggedsson kan se langt efter en off-season. Den danske landsholdsspiller får blot to ugers pause mellem opholdet i Spanien og Brasilien.
Sofie Tryggedsson snitter 9,2 point og 4,3 rebounds Per kamp for Pacisa Alcobendas, der i skrivende stund ligger på andenpladsen.
, Alcobendas har på holdkortet. Klubben har nemlig også papir på Tryggedssons landsholdskollega Anna Seilund.
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)









































































