Den danske landsholdsspiller Maria Jespersen har været i hopla i Australien sommer over, hvor hun har tørnet ud for Sunbury Jets i Big V-konferencen i den næstbedste række.
Den danske Sunbury Jets-stjerne har intet mindre end domineret ligaen, hvilket har resulteret i, hun løb med den prestigefyldte Most Valuable Player-pris i ligaen. Ikke overraskende var der således også plads til hende på ligaens All Star-hold.
Det skriver ligaen på sine sociale medier.
Maria Jespersen snittede 26,3 point, 11 rebounds, 2,7 assists og 3,4 steals per kamp i Australien.
Artiklen fortsætter under opslaget
Maria Jespersen, hvis hold desværre blev slået ud i semifinalerne i slutspillet, kan derfor drage videre fra Australien efter et succesfuldt ophold, der bød på to sæsonpriser og to månedens spiller-priser.
I den kommende sæson skal Maria Jespersen udfolde sit talent hos rumænske ASC Sepsi SIC Sfantu Gheorghe, hvor hun potentielt kan få lov til at prøve kræfter med kvindernes Euroleague. Det eneste, der står mellem Maria Jespersen, hendes nye arbejdsgiver og deltagelse i Euroleague er en kvalifikationsrunde, der finder sted fra den 11-13. oktober.
ASC Sepsi SIC Sfantu Gheorghe er landet i samme kvalifikationsgruppe som græske Olympiacos og serbiske KKZ Crvena Zvezda
Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)









































































