fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketball Champions League

Iffe Lundberg: Jeg trives rigtig godt i Spanien

Den danske landsholdspiler Iffe Lundberg skiftede dennne sommer de vante omgivelser hos BAXI Manresa ud med Iberostar Tenerife, der ligeledes spiller i den prestigefyldte Liga ACB i Spanien. Den danske landsholdsspiller er faldet godt til på Tenerife-mandskabet og mener, at holdet fra de kanariske øer har potentialet til at ende i den sjove ende af tabellen hen mod sæsonens slutning.

Efter to succesfulde sæsoner hos BAXI Manresa var den danske superstjerne Iffe Lundberg en eftertragtet mand. Lundberg spillede i sidste sæson 36 kampe for Manresa, hvori han snittede 10,3 point, 2,8 rebounds, tre assists og 1,1 steal per kamp.

Spoler vi tiden tilbage til Lundbergs første sæson i Spanien, spillede han en stor rolle på Manresa-holdet, der på daværende tidspunkt kæmpede om oprykning fra den næstbedste spanske række, LEB Gold, til den prestigefyldte Liga ACB. De formåede at rykke op og stod dermed overfor store udfordringer mod de absolut bedste hold i Spanien.

Lundberg leverede atter igen i den efterfølgende sæson, hvorfor adskillige klubber bankede på Manresas dør i håbet om at tilknytte den 25-årige dansker til deres hold. Udover en god sæson hos Manresa, leverede danskeren også på landsholdsscenen, hvor han med en buzzer beater treer mod Hviderusland vandt kampen og dermed sendte Danmark op i den bedste kvalifikationsrække til EM.

Efter nøje overvejelser om et klubskifte faldt valget på et skifte til spanske Iberostar Tenerife til trods for tilbud fra adskillige klubber Europa over.

Et nyt eventyr i Spanien

Sammenligner man Manresa og Iberostar Tenerife, ser man umiddelbart ikke de store forskelle i denne sæson, da begge mandskaber optræder i både Liga ACB og Basketball Champions League. Der er dog alligevel stor forskel på de to mandskaber og setuppet omkring dem.

Først og fremmest er Iberostar Tenerife et hold som er en fast bestanddel af den bedste spanske række og kæmper med om topplaceringer, mens Manresa som sagt var en tur nede i den næstbedste række i 2017/18. Dertil er setuppet i klubben mere professionelt sammenlignet med Manresas, hvis du spørger Iffe Lundberg.

“Iberostar Tenerife er en mere professionel organisation med flere ressourcer og bedre vilkår. Der er flere mennesker i klubben til at lave de forskellige opgaver, der er flere medlemmer af trænerstaben, fysisk trænere og fysioterapeuter og så videre. Vi har et cold- og hot tub, og der er ikke rigtig nogle problemer,” indleder Iffe Lundberg med at fortælle til Fullcourt.dk om sit klubskifte denne sommer.

Sæsonen er nogle måneder gammel, og den danske landsholdsspiller synes selv, at han er faldet godt til på de kanariske øer.

“Jeg er faldet rigtig godt til. Det har taget sin tid, men jeg har endelig fået inkorporeret mig på holdet, og det går kun fremad for mit vedkommende. Jeg kan godt lide udfordringer, så jeg bruger dem som god motivation,”siger han og fortsætter:

“Jeg trives rigtig godt, og det hjælper selvfølgelig,at jeg har min forlovede med mig. Det vigtigste for mig er, at hun og vores søn har det godt, så skal jeg nok klare mig. Jeg overkommer altid de udfordringer jeg møder, og det gør jeg hovedsageligt fordi, hun støtter mig hver eneste dag.

En del af toppen i en af Europas stærkeste liga

Tenerife-mandskabet har fået en god start på sæsonen, og Lundberg er meget tilfreds med, hvordan holdet har spillet i sæsonopstarten, hvor de i øjeblikket ligger lunt i svinget i den bedste spanske række modsat hans tidligere arbejdsgiver, Manresa, som har fået en lidt turbulent start på sæsonen.

“Lige nu ligger vi på en 4. plads, og det er jeg ganske tilfreds med. Vi har et virkelig godt og afbalanceret hold, og alle supplerer hinanden rigtig fint. Vi har slet ikke nået toppen af vores potentiale endnu. Vi har potentialet til at blive et tophold” siger han og uddyber:

“Manresa (Iffes tidligere arbejdsgiver, red) havde en svær start på sæsonen, og så er de ramt af skader. Men de har en af ligaens bedste trænere,men de er begyndt at spille bedre, så det bliver spændende at se.” afslutter Iffe Lundberg med at fortælle til Fullcourt.dk.

Men ikke nok med at Iffe Lundbergs hold, Iberostar Tenerife, ligger i den sjove ende af tabellen i Liga ACB, har det spanske mandskab også succes i den europæiske turnering Basketball Champions League, hvor de i øjeblikket er placeret på en delt førsteplads i gruppe C og samtidig er placeret på førstepladsen i turneringens powerranking.

Næste gang Iffe Lundberg og kompagni skal i kamp er onsdag den 22. Januar, hvor tyrkiske Gaziantep venter i Basketball Champions League.

Skrevet af

Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Amagers Andrew Sims var flyvende med 28 point, men en stor fjerde periode sikrede BC Copenhagen en smal sejr på 88-83.

Basketligaen

19-årige Jack Sørensen leverede en ny career high i Basketligaen, da han med 21 point hjalp Holbæk-Stenhus til en sejr på 78-74 mod BMS...

Basketligaen

Op mod 2,500 var til basketball, da Randers Cimbria i sidste uge slog dørene op til kampen mod Bakken Bears, og den nye tilskuerrekord...

Basketligaen

Horsens IC har længe været flyvende i denne sæson, og den flotte stime forlængede de, da de bankede Randers Cimbria på udebane. De gule...

Bakken Bears

Klasseforskellen var igen for stor, da Bakken Bears mandag udspillede Svendborg Rabbits med 100-70.

Bakken Bears

Bakken Bears´ 17-årige stjerneskud Frederik Drejer Erichsen kom godt fra land til ungdomsturneringen Adidas Next Generation Tournament i Dubai, da han med 11 point...

Bakken Bears

Værløse Blue Hawks viste lovende takter i kampens første 25 minutter, da de torsdag mødte Bakken Bears, men måtte sande, at aarhusianerne var en...

Basketligaen

Randers Cimbria var lige ved at smide sejren på gulvet mod Svendborg Rabbits, men sluttede kampen godt af og sejrede med 83-91 på udebane....