fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Internationalt

Finne ny dansk landstræner

Det bliver finske Pieti Poikola som skal stå i spidsen for det danske landshold i basketball. Efter en længere proces, med mange højt kvalificerede kandidater, faldt valget på Poikola, skriver forbundet i en pressemeddelelse her til morgen.

Pieti Poikola (født 5.12.77) er en herre med flotte resultater på sit CV. Fra 2008 til 2012 har han været Head Coach for Tampereen Pyrintö, i den bedste finske liga. Her lykkedes det holdet at vinde det finske mesterskab i både 2010 og 2011. Begge år blev Poikola desuden kåret til årets træner i Finland. I 2009 og 2012 nåede holdet i semifinalen, og i 2009 blev det til en bronze medalje. Fra 2008 til 2012 vandt Tampereen Pyrintö, under ledelse af Pieti Poikola, 121 kampe og tabte 51. Holdet nåede desuden i den finske Pokalfinale i både 2010 og 2012.

Inden Pieti Poikola blev træner i den bedste finske liga, har han blandt andet trænet dameholdet Turun Riento i den bedste finske række, og tre forskellige hold i den næstbedste finske række for herrer.

Han har ligeledes været involveret som assistent træner for både det finske U16 og U18 landsholdhold. Her har han bl.a. været med til at bringe det finske U18 herrehold op i den europæiske A-gruppe. Poikola er uddannet ingeniør og har bl.a. arbejdet for et konsulent firma.

Pieti Poikola’s første opgave bliver første runde af kvalifikationsturneringen til EM i 2015. De kampe skal spilles i august og modstanderne bliver Schweiz, Luxembourg og Østrig. Landsholdet skal spille mod alle tre modstandere både ude og hjemme. Hjemmekampene spilles d. 4., 10. og 16. august imod henholdsvis Østrig, Schweiz og Luxembourg.

Hrannar Holm, Sportschef, fortæller:

”Der var mange gode kandidater til jobbet, bl.a. fra Spanien, Serbien, Kroatien og Amerika. Vores vurdering var, at af de omkring 20 ansøgere, var der i hvert fald 6-7 som godt kunne have været valgt. Vi kiggede på filosofi, tidligere succes, motivation og flere tinge, vi synes er vigtige og vi har arbejdet meget på at få truffet en god beslutning. Valget var svært, men vi er overbevist om, at Poikola vil kunne hjælpe os med at flytte det danske landshold de næste år. Han har gjort et fantastisk stykke arbejde i Finland og vi er rigtig glade for at få ham på vort hold.”

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Amagers Andrew Sims var flyvende med 28 point, men en stor fjerde periode sikrede BC Copenhagen en smal sejr på 88-83.

Basketligaen

19-årige Jack Sørensen leverede en ny career high i Basketligaen, da han med 21 point hjalp Holbæk-Stenhus til en sejr på 78-74 mod BMS...

Basketligaen

Op mod 2,500 var til basketball, da Randers Cimbria i sidste uge slog dørene op til kampen mod Bakken Bears, og den nye tilskuerrekord...

Basketligaen

Horsens IC har længe været flyvende i denne sæson, og den flotte stime forlængede de, da de bankede Randers Cimbria på udebane. De gule...

Bakken Bears

Klasseforskellen var igen for stor, da Bakken Bears mandag udspillede Svendborg Rabbits med 100-70.

Bakken Bears

Bakken Bears´ 17-årige stjerneskud Frederik Drejer Erichsen kom godt fra land til ungdomsturneringen Adidas Next Generation Tournament i Dubai, da han med 11 point...

Bakken Bears

Værløse Blue Hawks viste lovende takter i kampens første 25 minutter, da de torsdag mødte Bakken Bears, men måtte sande, at aarhusianerne var en...

Basketligaen

Randers Cimbria var lige ved at smide sejren på gulvet mod Svendborg Rabbits, men sluttede kampen godt af og sejrede med 83-91 på udebane....