fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Internationalt

Dansk landsholdsstjerne skifter til Sverige

Nye udfordringer venter for den danske landsholdsstjerne Maria Jespersen, der i den kommende sæson skal tørne ud for svenske Södertälje.

Foto: fiba.basketball

Fra Rumænien til Sverige.

Sådan ser rejseplanen ud for den danske landsholdsstjerne Maria Jespersen, der efter en stærk sæson hos de rumænske mestre ACS Sepsi-SIC har skrevet under på en kontrakt med svenske Södertälje Basketbollklubb (SBBK).

Det skriver den svenske klub på deres hjemmeside.

Södertälje vandt sølv i den svenske liga i sidste sæson efter et samlet nederlag på 3-1 i finaleserien mod Luleå Basket.

”Maria Jespersen er en dansk landsholdsstjerne og skal føre truppen endnu længere i jagten på guldet i næste sæson. Maria er en mobil forward, der spiller med høj intensitet og en frygtløs spillestil. Jespersen har spillet Scania Cup med Aabyhøj og kender derfor Täljehallen (holdets hjemmebane, red.) og SBBK siden ungdommen. Vi glæder os til at starte næste sæson sammen med Maria,” udtaler Ludde Degernäs, sportschef i Södertälje.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Stor sæson i Rumænien

Jespersen kan se tilbage på en flot sæson i Rumænien, hvor hun fik prøvet kræfter med den europæiske turnering EuroCup, der er den næstbedste europæiske turnering. Holdet indledte sæsonen med at deltage i kvalifikationen til Euroleague, men måtte altså nøjes med EuroCup trods en andenplads i kvalifikationen.

Og i EuroCup gik det ganske udmærket. Jespersen og co. gik ubesejret gennem gruppespillet, men røg ud i 1/8-finalerne til franske LDLC ASVEL Feminin, der senere gik hen og vandt turneringen. Jespersen snittede 12,1 point, 4,3 rebounds, 1,7 assists og 1,5 steals over ti kampe i den stærke europæiske turnering.

Hvor det ikke blev til medaljer i EuroCup, var der væsentlig mere succes i de hjemlige turneringer. Danskerens rumænske arbejdsgiver var altdominerende – og ubesejrede – i den rumænske liga og kunne sikkert lade sig krone som mestre med et 3-0 sweep i finaleserien.

Derudover blev det også til en pokaltitel, og denne succes havde danskeren en stor aktie i. Jespersen leverede 31 point, ti rebounds og tre assists i pokalfinalen, hvorfor hun blev kåret som Finals Most Valuable Player.

I den rumænske liga snittede Jespersen 12 point, fem rebounds, to assists og 1,2 steals per kamp.

Maria Jespersen har udover Rumænien tidligere i karrieren spillet på topniveau i både Spanien og Australien og kan snart tilføje svensk basket til sit cv.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Armani Milano

Shavon Shields og Olimpia Milano mister en stor profil til næste sæson, da Nikola Mirotic angiveligt har skrevet under på en kontrakt med AS...

EuroLeague

Ifølge Mundo Deportivo har FC Barcelona sikret sig Virtus Bologna-stjernen Tornike Shengelia på en flerårig aftale.

Alba Berlin

ALBA Berlin har valgt at udskifte EuroLeague Basketball med Basketball Champions League. Dermed er en æra med Berlin i Euroleague eller EuroCup fortid.

Internationalt

Trods en flot præstation af det danske stjerneskud Noah Nørgaard blev det Real Madrid, der torsdag bookede en semifinaleplads i den spanske U18-liga.

Internationalt

Noah Nørgaard har været storsprudlende i årets landsturnering i den spanske U18-liga, men nu står han overfor sin største test.

Basketligaen

Danske Johs Andersen og Norrköping Dolphins er klar til finalerne i Sverige efter en overlegen semifinaleserie mod Köping Stars.

Internationalt

Dubai BC har tilsyneladende sikret sig Real Madrid-spilleren Dzanan Musa på en treårig kontrakt.

Eurobasket

Trods en vellykket operation er Victor Wembanyamas deltagelse til sommerens EM-slutrunde stadig i fare. Det fortæller han til det franske medie Le Monde.

Annonce