NBA Rookie of the Year prisen gives til den spiller, som har leveret den bedste debut-sæson i NBA. I indeværende sæson er der altså tale om spillere, som blev draftet i 2019. Prisen uddeles på baggrund af en afstemning blandt sportsjournalister og kommentatorer i USA og Canada og baseres på spillernes præstationer i løbet af regular season. Du kan spille på kåringen med en Comeon bonuskode.
Slovenske Luka Doncic løb med titlen sidste år efter en helt suveræn sæson, men billedet er mere broget i år. Slaget står lige nu mellem Pelicans’ Zion Williamson og Grizzlies’ Ja Morant, som begge har braget ind på NBA-scenen med spektakulære præstationer.
Ja Morant – Memphis Grizzlies
Morant er bestemt ikke en outsider: Han blev taget med andetvalget i draften i 2019, og forventningen var allerede fra starten, at den dynamiske Point Guard fra Murray State ville gøre det godt i NBA. Hvor godt, og hvilken påvirkning han ville have på et knap så spektakulært Grizzlies-hold, er kommet som en overraskelse for de fleste. Morant har snittet 17.6 point, 3.5 rebounds og 6.9 assists per kamp, mens han har skudt 36.7% bag linjen og stået for 3.2 turnovers per kamp. Hvis du vil spille på Ja Morant med en bonuskode kan du se mere i denne artikel.
På nuværende tidspunkt er det stadig for tidligt at sige, om Memphis faktisk ender med at kvalificere sig til slutspillet. Men hvis de gør, og det er der, noget der tyder på, så kan meget af æren tilskrives Morants imponerende rookie sæson. Western Conference er stærkere end den har været i mange år, og stærke hold som Spurs, Pelicans og Portland holder lige nu til uden for de otte øverste placeringer, som giver adgang til slutspillet.
Vinder Ja Morant så Rookie of the Year? Det kan meget tyde på. Han har leveret varen lige fra starten af sæsonen, er ikke løbet ind i skader og fremhæves som favoritten af de fleste eksperter. Én mand kan dog forpurre kåringen af Ja Morant: Zion Williamson.
Zion Williamson – New Orleans Pelicans
Hypen omkring Zion Williamson har vækket minder om LeBron James indtræden i NBA for snart 20 år siden. Den blot 19-årige Small Forward blev – ikke overraskende – draftet med første pick i sidste års draft af New Orleans Pelicans, og blev straks spået som den ubestridte gennembrudsspiller i den kommende sæson. Williamson strålede i pre-season med momentum blev snart brudt af en knæskade, som holdte ham ude af kamp indtil januar måned.
Nu er Zion endelig på banen, og han har dags dato spillet 19 kampe i NBA. Det har han gjort med 23.6 point, 6.8 rebounds og 2.2 assists per kamp – med en vild field goal percentage på 58.9% og fremragende 46.2% bag trepointslinjen. Det åbenlyse svar ville derfor være, at Zion ville sikre sig Rookie of the Year titlen uden de store problemer.
Der er dog ikke tradition for, at spillere som har gennemgået en så skadesplaget sæson som Williamson ender med at vinde de store individuelle titler. Rookie of the Year er en helhedsvurdering over hele sæsonen, og her har Zion været mere fraværende end han har spillet. Hans præstationer har været ganske glimrende og på grænsen til det sensationelle for en rookie, og siden hans retur har Pelicans også løftet sig markant og sat flere sejrsstimer sammen.
Alligevel er Morant favoritten, og de fleste eksperter spår da også, at han løber med titlen. Williamson får brug for en formidabel afslutning på sæsonen, hvis han vil rykke ved den forudsigelse.
Denne profil bruges til at skrive indlæg fra gæstebloggere, eller til at promovere artikler fra samarbejdspartnere. Indholdet er derfor ikke altid 100% rettet mod basketball.









































































