Fristen for at tilmelde sig til oprykning fra 1. Division til Basketligaen for sæsonen 2013/14 udløb den 1. april, og ved fristens udløb har 3 klubber ønsket at rykke om i Basketligaen, skriver DBBF på deres hjemmeside.
Ud af de otte hold, der netop nu spiller i slutspillet i 1.division, har altså kun de tre ønsket at rykke op i Basketligaen, hvis de altså skulle vinde finalen idet vinderen af slutspillet i 1. division rykker op i Basketligaen. Skulle vinderen af finalen ikke have et ønske om at rykke op tilfalder oprykningen taberen af finalerne, såfremt dette hold har ønsket oprykning.
De tre klubber fra 1. Division der ønsker oprykning er:
• BMS
• Stevnsgade Basketball Klub
• Falcon
Især én klub følger højest sandsynligt situationen nøje i 1. divisionen, nemlig BC Aarhus, der står til nedrykning fra Basketligaen efter nederlaget til Aalborg Vikings i nedrykningsspillet.
Skulle de tre klubber ikke nå slutspilsfinalen bliver BC Aarhus nemlig automatisk i ligaen. Kvalificer en af de tre hold sig derimod til slutsspilsfinalen, betyder det farvel og tak til BC Aarhus på den store scene i dansk basket.
Se kampprogram og resultater fra 1. Divisionen ved at klikke her.
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.