Det er to sårede mandskaber som onsdag den 10. oktober ramler ind i hinanden. Aalborg Vikings har ikke vundet i sine to første kampe og værre ser det ud for Hørsholm 79’ers som har tabt sine tre første ligakampe, skriver kanal sport i en pressemeddelelse.
Kanal Sport er med direkte, når der skydes efter kurven, fra klokken 19:00. Aalborg Vikings har haft to svære udekampe i starten af sæsonen, først hos BC Aarhus og i sidste uge led de deres andet nederlag hos Bakken Bears. De har dog grund til at gå ind til kampen imod 79’ers med oprejst pande, da man formåede at presse ”bjørnene”, og faktisk havde kontakt helt op til fjerde periode, men måtte til sidst se sig slået med cifrene 108-87. Vikings har dog en kamp imellem tiden imod Svendborg Rabbits, hvor de på ny, er på udebane og skal se om de kan tage deres første point.
Hørsholm 79’ers har ikke fået den bedste start på ligaen. Det er blevet til tre nederlag, som man allerede på lørdag kan nå at revanchere i deres hjemmekamp imod SISO. Det skal tilføjes at 79’ers har fået et meget knebent nederlag til BC Aarhus på 63-67, så modløse skal 79’ers bestemt ikke være endnu. Sidste sæson da de to hold mødtes var det yderst tæt. 79’ers vandt hjemme 72-70 over Vikings, hvorimod Vikings hjemme vandt med bare 9 point. Så der er virkelig lagt op til en gyser i den danske herre basketliga. Hvem kan holde nerverne i ro?
Se med på Kanal Sport onsdag den 10. oktober, og se hvem der får de to point. Kampen starter klokken 19:00, men se med allerede fra klokken 18:30, hvor der er Live-center med interviews og spilforslag. Se den på tv-kanalen, din smartphone eller www.kanalsport.dk.
Om Kanal Sport Kanal Sport opdaterer dig løbende med nyheder fra den danske sportsverden, og viser samtidig en lang række live-transmissioner, fra ligaer og sportsgrene, som ikke tidligere er blevet transmitteret. Kanal Sport vil f.eks. vise live fra Volleyball, Basketball, Bordtennis, Floorball, Speedway, 1. div. Håndbold, 2. division fodbold og fra den bedste kvindelige fodboldrække, 3F Ligaen.
Foruden nyheder og live-sendinger producerer Kanal Sport magasinprogrammer, der går bag om de danske sportsudøvere. Find Kanal Sport i YouSee og HomeTrio´s tv-pakker.
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































