Ugen Der Gik: Sommerens ændringer

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter

Velkommen til den nye sektion her på Fullcourt.dk, vi kalder den for ”Ugen der gik”. Målet er at samle op ugen der er gået, de vigtigste resultater, de største nyheder, de største skuffelser, med fokus på både Basketligaen og NBA.

I en relativt stille uge nyhedsmæssigt starter vi ”Ugen der gik” med de største nyheder fra sommeren som helhed.

Basketligaen

Peter Johansen sagde stop

Team FOG Næstveds profil Peter Johansen valgte efter mange overvejelser at tak for denne omgang. Peter Johansen som nåede at blive den første til 4000 point og 2000 rebounds i sin karriere. Udover det blev han dansk mester 2 gange og fik bronze 3 gange udover det. I pokalturneringen nåede han at snuppe en titel og blev årets pokalfighter. For dette blev han valgt til all-star holdet 9 gange. Han slutter karrieren i Team FOG Næstved. Herfra skal der selvfølgelig lyde et tak for denne omgang og alt mulig held og lykke fremover. Fuld historie.

Jens Jensen kan endnu

37 år er ikke en alder som skal stoppe Bakken Bears 37 årige forward Jens Jensen. Det bliver hans 20. (!) sæson. På den måde holder Bakken fast i rutinen og fylder lidt af hullet som er kommet efter Søren Krath, Martin Thuesen, Mads Nyboe, Hristo Petkov og sidste sæsons topscorer Josh Alexander. Til gengæld har Bakken hentet Morten Sahlertz, amerikaneren Chad Tomko, jamaicanske Orane Chin og Christian Lindberg i Horsens. Jens Jensen og de resterende Bears flytter i øvrigt fra deres hule i NRGi-Arena til Vejlby-Risskov Hallen.

Ny klub i Aarhus

BC Aarhus har set dagens lys. Klubben er en genopbygning af Aabyhøj IF’s ligahold. Holdets primære målsætning er at komme i slutspillet. Spillere som allerede er klar: Arnar Jonson, Hristo Petko, Rasmus Søby, Anton Elsner, Gudni Valentinus, Emil Sommer, Jakob Wang, Lukas Oliveria Jensen og Louis Gibson. Ny profil i truppen er amerikaneren Randy Dezouvre. Mere om BC Aarhus i den nærmeste fremtid.

Silly season so far…

Aalborg Vikings Ind:  Niels Koch Andreasen, Rob Delaney, Phillip Christiansen, Hlynur Hreinsson, Jeppe Kristiansen  & Ryan Willen. Ud: Tony Bishop, Morten Hougaard, Søren Hansen, Sami Eleraky & Ryan White

Svendborg Rabbits Ind: Greg Washington, Jens Thygesen & Donald Rutherford Ud: Chanan Colman, Jacob Hansen, Matt Kingsley & Durrell Vinson

Horsens IC Ind: Darko Jukic, Lukas Varga, Frederik Rungby, Skyler Bowlin, Daniel Friedrich & Keane Thomann. Ud: Christian Lindberg, Mads Nielsen, Marc Phillip Jensen,  Michael St. John, Will Harris Jr, Sigurdur Einarsson

Værløse BBK Ind: Justin Baker, Rasmus Nørgaard, Bjørn Holmgren, Nicolas Christensen & Richard Delk. Ud: Rasmus Glarbjerg, Mads Vægter, Søren Bækgaard & Peter Simonsen

Hørsholm 79ers Ind: Casper Hesseldal, Brenton Butler, Rob Fields, Atila Kovac & Ander Skou Hansen. Ud: Alexander Bak, Ander Haas, Philip Hertz, Bo Colas, Jonas Bro, Vaso Aleksic & Joe Benjamin

Team FOG Næstved Ind: Drew Crowell, Patrick Fenger, Mickey Fenger, Simon Pavlovic, Caleb Walker, Stian Mjøs & Joe Benjamin. Ud: Peter Johansen, Jordan Glynn,  Mike Creppy, Peter Christensen & Corin Henry

Aabyhøj/BC Aarhus Ind: Hristo Petkov, Randy Dezouvre, Kevin McShane & Arnar Jonsson Ud: Darko Jukic & Rio Curry

Bakken Bears Ind: Morten Sahlertz, Christian Lindberg, Chad Tomko, Kristoffer Løwenstein & Orane Chin Ud: Martin Thuesen, Mads Nyboe, Søren Krath, Hristo Petkov, Sebastian Gram Rasmussen, Kristian Warren Friedrich, Frederik Rungby & Josh Alexander

SISU Ind: Damon Smith, Jonel Palou & Zach Moritz Ud: Donald Rutherford & David Harder

Randers Cimbria Ind: Miguel Ortega, Damian Ocana, Kevin Schweiger

NBA

Seattle SuperSonics tilbage?

NBA tilbage til Seattle… måske ikke lige med det samme, men grundarbejdet til en ny arena i Seattle er nu blevet lagt, og angiveligt er der stærke pengemænd bag. Arenaen skal højst sandsynligt også kunne indeholde et NHL-hold. Hvis et NBA vil flytte til Seattle vil det automatisk komme til at hedde SuperSonics, navnet er nemlig låst til byen. SuperSonics flyttede til Oklahoma City og blev til Thunder som bekendt tabte finalerne 4-1 til Heat denne sommer.

Nets har holdt flyttedag
New Jersey har fået nok middelmådigheden, de river holdet op ved rødderne og flytter til Brooklyn. Brooklyn Nets har fået hjælp fra Rusland i form af Mikhail Prokhorov og rapperen Jay-Z. Brooklyn Nets starter deres første sæson på hjemmebane i Barclays Center imod New York Knicks.

Hall Of Fame

Reggie Miller blev sammen med legendariske navne som: Don Nelson, Ralph Sampson og Jamaal Wilkes indlemmet i Naismith Memorial Hall of Fame. Den legendariske Pacer kunne dermed også se sit navn stå ved siden af Magic Johnson, Bill Russel, Larry Bird, Patrick Ewing (…) og selvfølgelig Michael Jordan.

En gammel sag nager

For 36 år siden blev NBA slået sammen med ABA, dermed kom der nye hold i ligaen. St. Louis Spirits ejerne gik med til at lukke ned så længe de fik penge fra de fire andre ABA-hold som overlevede, og de penge skal de have indtil den dag NBA lukker. Men nu vil NBA ikke mere, de får simpelthen for mange penge. Fuld historie.

Brian Scalabrine har sagt stop

Aldrig verdens bedste, men har ringen til at bevise sit værd, og bevise at han er på niveau med LeBron. ”White Mamba” tak for denne gang.

Off season bevægelser

Timberwolves har hentet Andrei Kirilenko som forstærkning til Kevin Love. Clippers har hentet Jamal Crawford. Sidste års mest forbedrede spiller Ryan Anderson er flyttet til Hornets og skal derfor spille med Anthony Davis, Anderson nød godt af Howards stærke spil under kurven og fik derfor plads til at skyde sine 3’ere. Chicago har mistet deres back-up center Omer Asik som er flyttet til Rockets, som også har hentet Jeremy Lin i New York. Serge Ibaka har forlænget med Thunder og gør det meget svært for OKC at forlænge med Harden.

Joe Johnson til Nets på en kæmpe kontrakt som reelt gjorde Howard tradet umuligt, men mere om det senere, men til gengæld gjorde at Deron Willams forlængede med Nets, andre faktorer som hjalp, var at Nets holdt fast i Brook Lopez og Gerald Wallace.

Roy Hibbert blev i Indiana, hvilket er en kæmpe sejr for dem. Indiana har også skrevet med George Hill. Jason Terry har valgt at tage sine talenter til Boston og skal dermed erstatte Ray Allen. Han skal formentlig være med i en stærk guard rotation.

Lakers hentede i starten af sommeren Steve Nash hos Phoenix Suns for draft picks og penge. Han vil derfor være en stærk contenter til sin første titel. Lakers sendte Andrew Bynum til Philadelphia 76ers, Sixers får dermed den næst bedste center i ligaen, udover ham får de bl.a. også Jason Richardson.

På den manglende centerplads har Lakers som bekendt hentet Dwight Howard i en kæmpe trade hvor Bynum bl.a. var med. Tradet har med det samme gjort Lakers holdet man skal igennem i Western Conference for at tage titlen.

Ugens video:

Brian Scalabrine på hans bedste dage.

Se andre spændende artikler