Både Sebastian Åris og Daniel Mortensen ser frem til at skyde kvartfinalen i gang. I den ene lejr er der dog lidt flere positive håb end i den anden.
Den unge guard Sebastian Åris er sin skade kvit, og debuterede for Bakken Bears mandag aften mod Team FOG Næstved hvor han viste at han i den grad er klar til at spille igen. Sebastian har været ude siden starten af januar måned, og glæder sig utrolig meget til at kvartfinalerne skydes igang mandag den 23. marts.
”Jeg glæder mig helt vildt. Det var super dejligt endelig at være tilbage på banen igår mod Næstved, så når det bliver slutspil bliver det bare endnu federe. Mere intensitet, flere tilskuere og mere på spil,” udtaler han til Fullcourt.
Læs også: Playoff-Challenge: Vind en Cap fra Capstore.dk
Bakken Bears møder Hørsholm i kvartfinalen, men her mener Sebastian at man ikke skal undervurdere holdet da de i lange perioder ikke har spillet som et fuldt hold på baggrund af mange skader i løbet af sæsonen. Hørsholm viste da også tænder da de på hjemmebane slog Bakken Bears med 107-69.
”Hørsholm har meget få gange i denne sæson været fuldt hold. Når de er fuldt hold, er de meget solide. Jeg håber derfor på nogle fede kampe med god basket og massere intensitet, hvor vi forhåbentlig kommer ud som vindere og er klar til semifinalerne!” afslutter den 19-årige guard med at fortælle.
Mere energi og bedre forsvar
Mens der er plads til se positivt frem på den kommende kvartfinale fra Bakken Bears side, er der nogle lidt andre toner fra Hørsholm-lejren, hvor der er flere ting der skal klikke for at holdet kan tage endnu en sejr over Bakken Bears.
”Ja vi har slået Bakken før, men jeg tror bare at det gør, at de er mere opsatte på ikke at lade det gentage sig. Vi skal komme ud med mere energi end dem og så skal vi steppe op i forsvaret. Vi har i alt for mange kampe ladet modstanderen for alt for nemme point.” fortæller Daniel Mortensen fra Hørsholm 79ers til Fullcourt inden braget.

Hørsholm 79 havde rent faktisk muligheden for at tage syvendepladsen i grundspillet med en sejr over SISU i den sidste runde. Nordsjællænderne tabte dog opgøret, og skulle istedet for Horsens IC, møde Bakken Bears. Hverken det ene eller det andet hold var dog ønskemodstandere for Hørsholm fortæller Mortensen til Fullcourt.
”Jeg syntes ikke at man kan sige at hverken Bakken eller Horsens er en ønske modstander, og inden kampen mod SISU var vi opsatte på at slå dem og tage 7. pladsen.” afslutter den 20-årige forward med at fortælle.
Husk at deltage i vores konkurrence, hvor du kan vinde en cap til en værdi af 299 kr. fra Capstore eller bruge tilbudskoden fullcourtdk og få 20% rabat – Læs meget mere ved at klikke her.
(Foto: Vildmedfoto.dk)
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































