Randers Cimbria af 2010 vs. Aalborg Vikings
Efter fem vundne kampe i træk, blev det til et stort nederlag til Svendborg Rabbits i sidste kamp. Det er derfor et Randershold der er sultne efter at komme tilbage på sporet, og som på hjemmebane er rigtig stærke.
Aalborg Vikings har ikke opnået den effekt man havde håbet på, da man bragte tre nye spillere til landet. Luis Guzman skulle stadigvæk være skadet, og man så mod Værløse at man mangler en spiller som ham. Han kunne måske have gjort en forskel i den tætte kamp som vikingerne endte med at tabe i 4. periode til Værløse.
Som sagt er Randers stærke på hjemmebane, og jeg tror på en klar sejr til Randers.
+16
Horsens IC vs. Hørsholm 79ers
Efter Bakkens nederlag til Team FOG Næstved er HIC nu alene på 2. pladsen i ligaen. Den plads vil de uden tvivl forsøge at beskytte i kampen mod Hørsholm, og sørge for at få sejren i hus.
Brødrene Jukic mødes igen i denne kamp, og selvom begge har spillet godt i sæsonen, er det klart storebror Darko der har skilt sig ud. Darko er en af mine favoritter til “Årets spiller” da han leverer gode indsatser i hver kamp, og han har kæmpestor betydning for HIC.
Hørsholm har ikke vundet siden pokalfinalen. De har spillet to tætte kampe, men har altså ikke formået at få sejre ud af det, og er heller ikke favoritter til denne kamp.
HIC er rigtig stærke og bør også vinde komfortabelt. Hørsholms stærkeste kort er deres to amerikanske guards, men de vil blive overmatchet af HICs ditto. Hvis en af Hørsholms amerikanere kommer igang, har HIC muligheden for at få Darko Jukic til at dække op. Både Brenton Butler og Rob Fields er guards der gerne vil skyde udefra, og her kan Darko med sine lange arme, lukke ned for skuddene. Samtidig er han hurtig nok til at følge med hvis de skulle begynde at drive istedet.
Jeg tror på en hjemmesejr igen til Horsens, og endda en forholdsvis sikker en af slagsen.
Horsens IC +14
Team FOG Næstved vs. Svendborg Rabbits
Ugens DK4-kamp er en kamp mellem to hold der kommer med friske sejre i bagagen. Næstved slog højst overraskende Bakken Bears, efter at have spillet elendigt i en lang periode. Det må give noget blod på tanden og tro på at man også kan slå Svendborg. Man må derfor forvente at holdet kommer ud som lyn og torden for at få Svendborg trykket ned.
Svendborg er dog et hold, der med hurtig boldbevægelse og bevægelige spillere, kan flå ethvert forsvar fra hinanden på gode dage. Efter deres 30-pointssejr over Randers har Fynboerne fundet tilbage til deres “winning ways”. Holdet har allerede sat sig på 1. pladsen i ligaen, og bliver næppe hentet. De kan derfor spille med stor ro og selvtillid, og når holdet gør det, er de utrolig gode.
Selvom Svendborg skal på udebane tror jeg de får en sejr med hjem. Næstved er simpelthen for begrænsede i deres spil, især individuelt, og jeg tror ikke de kan følge med Svendborgs hurtige spil.
Svendborg Rabbits +11
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































