Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Hørsholm skød året igang med sejr over kaninerne

Lørdag eftermiddag blev Basketligaen igen skudt igang, da Hørsholm tog i mod kaninerne fra Svendborg. Fynboerne havde igen Donald Rutherford med, der var fuldstændig klar efter hans skade tidligere på sæsonen. Dette skulle dog vise sig ikke at være tilstrækkeligt idet fightervilje og godt holdspil af nordsjællænderne var altafgørende i sejren over kaninerne.

Begge hold fulgtes lige ad i første periode, men alligevel var det Hørsholm, der havde det bedste spil, og slutter perioden af med en et-pointsføring 20-19. Donald Rutherford så desuden rusten ud i starten af kampen, men viste meget hurtigt at han var fit for fight igen. I anden periode er det igen hjemmeholdet der styrer kampen, og det ser ud ud til at de kan trække langt fra gæsterne. Men kaninerne kommer dog langsomt tilbage, og er kun bagud med 6 point før halvleg med 42-38.

I anden periode trækker hjemmeholdet fra igen, og kaninerne virker til at have tabt modet. Efter tredje periode er resultatet 71-58. Mange dårlig angreb af 79’ers i fjerde og sidste periode gjorde dog at kaninerne kommer helt tæt på. Med et minut tilbage af kampen er resultatet 77-76, Hørsholm scorer dog lige efter til 79-76, og herefter bliver det virkeligt intenst.

Med 44 sekunder tilbage af kampen bliver Darboe stoppet af et vigtigt blok af den unge Zarko Jukic. Hørsholms Atila Kovac bliver efterfølgende fejlet og udnytter ikke sine to straffekast hvilket sender kuldegysninger igennem hele hallen. Svendborg brænder dog på deres angreb, og igen bliver Kovac fejlet, men denne gang scorer han på et af sine straffekast med 8,4 sekunder igen på uret og resultatet er 80-76. En iskold Mikkel Plannthin scorer et tre points scoring til 80-79 med 2,2 sekunder igen af kampen, men der stadigvæk lang vej for kaninerne. Hørsholms Brenton Butler fejles og brænder rutineret det andet straffekast, der gør at kaninernes chancer for en sejr er væk.

Hørsholm vinder kampen 80-79 over kaninerne og giver dem det andet nederlag i denne sæson.

Bojan Marinkovic der havde et stor rolle i kampens første halvdel, fortæller efter kampen til Fullcourt at sejren var fuld fortjent.

Mit indtryk er at vi fortjente denne sejr, idet vi i godt og vel hele kampen fik udbytte af det, vi har arbejdet på siden august måned. Nemlig holdspil, hvor hver enkelt spiller har hver deres rolle de skal udfylde maksimalt på holdet. Når man får udbytte af sit spil imod et hold som Svendborg, så ved man at holdet har potentiale.

Ærligt talt synes jeg at vi gjorde et rigtigt godt stykke arbejde i forsvaret, hvor det hele fungerede, også i fjerde periode hvor angrebet svigtede. I sådan nogle situationer udnytter de store hold nemlig muligheden til at vende resultatet, men det lykkedes os ikke at tillade dem det.

Hørsholm spillede utrolig godt op imod kaninerne fra Svendborg, og det var derfor også en vigtig sejr der får selvtilliden helt i top før den store pokalfinale i den kommende weekend.

Det der i øjeblikket inspirerer og motiverer os før de kommende kampe, er det faktum at vi har arbejdet hårdt de sidste tre uger uden meget hviletid. Samtidig er der en rigtig god atmosfære på holdet, og derfor har vi været 100 procent klar til sæsonstart. Kampen mod Svendborg havde desuden også en betydning for, hvordan vi ville komme ind i kampen imod Bakken Bears i Horsens.

Næste kamp for Hørsholm 79ers er som sagt imod de forsvarende mestre Bakken Bears, når se to hold mødes i pokalfinalen i Horsens i den kommende weekend. Bojan tror og håber at holdet kan drille de regerende mestre.

Vi tager til Horsens med masser af selvtillid, og en stor motivation til at spille op i mod Bakken Bears. Alt i alt tror jeg at den erfaring vi fik i denne kamp mod Svendborg er uvurderlig, og jeg håber på at vi kan bruge dette til noget positiv i resten af sæsonen.

Afslutter Bojan Marinkovic med at fortælle til Fullcourt.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.