I lørdags mødtes Randers Cimbria og Hørsholm 79ers, to hold som inden kampen ikke havde sejret endnu i denne sæson af Basketligaen.
Gæsterne fra Hørsholm kom bedst fra start i kampen. Men det var en stakket frist, for hjemmeholdet, anført af Chris Nielsen fik kæmpe sig godt tilbage. Chris Nielsen havde ellers siddet ude med en mindre skade, men han virkede i den grad klar til kamp.
I løbet af 2. periode fik forspringet kæmpe sig op på 16 point til hjemmeholdet. Men som mod Bakken Bears i sidste uge, så kunne kronjyderne ikke helt følge op på den gode start. Efter pausen kom Hørsholm noget bedre med i kampen, men kunne ikke helt lukke hullet.
Hjemmeholdets Chris Nielsen blev fejlet ud, og trætheden begyndte at melde sig. Det udnyttede Hørsholm til, ikke bare at bringe sig foran, men også trække fra til slut. 28-11 vandt Hørsholm sidste periode med, og kunne derfor hive armene i vejret til en fortjent sejr på 74-81.
Selvom Hørsholm tabte rebound kampen med 42-31, så formåede de altså at skyde bedre procenter, og dermed vinde kampen.
Bedste mand for hjemmeholdet var Bonell Colas, der nappede 19 rebounds, scorede 17 point og blokkerede 5 skud. Han er nu den mest reboundende spiller i basketligaens historie.
For Hørsholm var det Evan Yates, der med 16 point, 11 rebounds og 3 steals var bedste mand.
Hørsholm møder Bakken Bears på lørdag, mens Randers Cimbria skal en tur til Næstved mandag aften i næste uge.
Foto: Per Wied
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.









































































