Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

David mod Goliat, Hørsholm 79ers mod Bakken Bears

Javist refererer vi til kampen mellem David og Goliat, men denne historie ender nok lidt anderledes end den bibelske fortælling. Dog er det en kamp mod kæmpen og den lille i Basketligaen.

Bakken Bears og Hørsholm 79ers mødes i kvartfinalen, hvor de forsvarende mestre fra Aarhus i den grad må betegnes som værende favoritter på trods af Hørsholms store sejr tidligere på sæsonen.

Hørsholm 79ers er klar til slutspillet og kvartfinalen for ottende sæson i træk. Holdet har dog ikke placeret sig videre til semifinalen siden 2009/2010 sæsonen hvor de slog Team FOG Næstved ud i to kampe.

Det er syvende gang disse to hold mødes i en playoffserie. Fjerde gang i kvarfinaleregi (efter 2000/01, 2005/06 og 2012/13), en gange i DM-finalerne (1996/97) og i semifinalerne (2007/08). Statistikkerne er dog på Bakken Bears side da de har vundet alle fem slutspilsserier imod Hørsholm.

Vinderen af kvartfinalen mellem Bakken Bears og Hørsholm 79ers skal møde vinderen af serien mellem Copenhagen Wolfpack og Team FOG Næstved.

Hård vej til førstepladsen for Bakken Bears

Bjørnene har i flere perioder vist svaghedstegn i denne sæson, og ikke holdt niveauet i alle 40 minutter, hvilket Hørsholm kan udnytte. Dette kunne være et resultat af alle de skader som Bakken Bears har været plaget af.

Sebastian Åris er desuden tilbage på banen efter sit comeback mod Team FOG Næstved i den sidste spillerunde i grundspillet, hvilket burde give bjørnene mere stabilitet på guardpladsen, som de netop har manglet i flere måneder pga. skader hos både Sebastian Åris, Aladdin Barakeh, Søren Ege, og Thomas Lærke, som i øvrigt stadigvæk sidder ude.

Læs også: Nicolai Iversen – Frederik Hougaard Nielsen er holdets hjerte

Lærke er langsomt begyndt at kunne bruge sin finger igen og kan så småt gå igang med at træne igen. Det er dog uvist om han kommer i aktion i slutspillet. Korsbåndsopererede Søren Ege er også ude på ubestemt tid imens Jacob Meller må sidde ude i mandagskampen mod 79ers da han fik en hjernerystelse til træning i ugens løb.

På trods af dette har Bakken Bears en langt stærkere trup med mere kvalitet og bredde og burde kunne tage denne serie uden de større problemer.

Bakken Bears - Bench - Bænk - Vildmedfoto.dk

Bakken Bears har til modsætning af mange tidligere sæsoner haft en langt hårdere kamp om førstepladsen i år, og har ikke kunne slappe af i nogen kampe.

I første omgang var det Randers Cimbria der truede bjørnene til det yderste, indtil det gik galt for klubben i midten af december pga. økonomiske problemer. Herefter tog Horsens IC stafetten og truede med at snuppe en førsteplads. Alligevel endte bjørnene med at tage førstepladsen og sikre sig hjemmebanefordel igennem hele slutspillet til og med finalen.

Bakken Bears endte med 48 point og 24 sejre og 3 nederlag i grundspillet, og dermed med en enkelt sejr mere end rivalerne fra Horsens på andenpladsen med 46 point.

Modsat historie i Hørsholm

Hørsholm har modsat de forsvarende mestre haft det hårdt i bunden af tabellen. De har kæmpet,og kæmpet og kæmpet om ikke at spille nedrykningsspil i denne sæson, og i sidste ende lykkedes det.

En lang og sej kamp med Værløse i bunden af tabellen endte med en sejr til nordsjællænderne der endda kunne have kravlet op på en syvendeplads. Desværre tabte de den allersidste kamp i grundspillet til SISU, og denne plads gik derfor til Københavnerne istedet for Hørsholm. Men måske var det også bedst at det skulle gå således. Hørsholm har nemlig haft det bedst med Bakken Bears i denne sæson, ift. Horsens IC.

Læs også: Sebastian Åris og Daniel Mortensen ser frem til kvartfinalen

De to hold har nemlig mødt hinanden tre gange i denne sæson. To gange i Hørsholm og en enkelt gang i Aarhus. I to ud af de tre kampe har Bakken Bears vundet sikkert med 80-123 og 94-68, imens Hørsholm på sensationel vis snuppede en enkelt sejr mod bjørnene på hjemmebane med 107-69.

De dårlige resultater, og placeringen i bunden af tabellen kan også hæftes sammen med de mange skader som har plaget Hørsholm 79ers i og med at mange af deres profiler har siddet ude med skader i lange, RIGTIG lange perioder af sæsonen. Dette har selvfølgeligt haft en stor påvirkning på holdet.

Daniel Mortensen - Hørsholm 79ers - Vildmedfoto.dk

Alejandro Rodriguez er en af dem der har siddet ude med lange skadesperioder, og det har gjort ondt på nordsjællænderne især under kurven. O’Karo Akamune blev desuden O’Karo Akamune blev desuden først hentet ind midtvejs i sæsonen, og har ligeledes været ude med skader. Sidst men ikke mindst har holdets store unge profil Daniel Mortensen også misset mange kampe i turneringens første halvdel og enkelte i slutningen af grundspillet.

Når Hørsholm endeligt har spillet med et fuldt hold, har de til gengæld vist at de er et rigtig godt hold, der kan true alle hold i ligaen. De er bestemt ikke ottendepladsen værd, og kunnet med lethed have endt længere oppe på tabellen hvis alle spillere havde været klar igennem hele sæsonen.

Kan Hørsholm slå Bakken Bears ud? 

Næppe – Der skal meget til for at bjørnene fra Bakken Bears kan væltes af netop Hørsholm 79ers. De har vist at det er muligt at drille dem, men chancerne for at det sker igen er nok minimale i og med at Bakken Bears vil gøre alt i deres magt for ikke at ydmygelsen skal gentage sig.

Hørsholm 79ers kan dog drille bjørnene i og med at deres to spillestile er vidt forskellige, og vigtigst af alt, hvis alle mand er klar til at spille. Bakken Bears kan godt lide at trække tempoet ud af spillet, og spiller generelt ikke særligt hurtigt basketball, imens Hørsholm 79ers godt kan lide det hurtige spil, og kan dermed udnytte dette ift. Bakken Bears mod især Chris Christoffersen og Nicolai Iversen.

Bredden bliver desuden også afgørende i denne serie, og allerede her har Bakken Bears vundet også i forhold til de tidligere indbyrdes opgør, hvor både de startende fem spillere og bænken har leveret mange point. Bænken har for Hørsholm 79ers rent faktisk også leveret udemærket, men i og med at de har døjet med så mange skader, har dette bare ikke været nok. Kan de have alle mand klar, kan de måske presse bjørnene, og gøre kampene bare en smule spændende. Men serien vinder de altså ikke.

Bakken Bears burde altså kunne vinde serien og placere sig i semifinalen, uden det store besvær. Vi spår at Bakken Bears vinder serien 3-0.

[poll id=”42″]

Husk at deltage i vores konkurrence, hvor du kan vinde en cap til en værdi af 299 kr. fra Capstore eller bruge tilbudskoden fullcourtdk og få 20% rabat – Læs meget mere ved at klikke her.

(FOTO: Vildmedfoto.dk)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.