fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Bogdan Karaicic tager afskeden med de tre profiler med ro

Hørsholm 79ers bliver i den grad svækket i den kommende sæson idet tre af klubbens store profiler fra forrige sæson forlader klubben til fordel for college ophold i USA. De tre profiler der er tale om er Alexander Bak, Anders Haas, og Philip Hertz.

Dette ville normalt være en hver træners mareridt at skulle miste så vigtige spillere før en sæson, men cheftræner for Hørsholm 79ers, Bogdan Karaicic tager det med ro, og ser utrolig positivt på situationen.

Jeg er både glad og stolt over at Bak, Hertz, og Haas skal til USA og bygge videre på deres basket talent. Folk ville nok sige at vi har tabt tre store spillere, men sådan ser jeg ikke på det. Jeg synes at vi har fået meget ud af, at vi i de sidste 5 år, siden Nemanja var headcoach for holdet, har kunnet præstere at sende 6 spillere til USA, og ikke mindst ud i Europa for at spille basket på højt plan.

Udtaler Bogdan Karaicic i et interview til Fullcourt og fortsætter:

Anton Larsen, Jonathan Gilling, Jonas Zohore, Alexander Bak, Philip Hertz og Anders Haas er alle spillere som vi har formået at hjælpe med at tage skridtet videre i deres basketball karriere.

På trods af afgangen af Bak, Hertz, og Haas ville nogen tro at vi bliver et svagere hold end før, men vi har igennem hele sæsonen arbejdet både direkte og indirekte, på at hjælpe dem videre til USA, og til alle vores glæde og tilfredshed lykkedes det.

Hørsholm 79ers er kendt for at hive nye spillere frem i spotlyset nærmest hvert år, og give dem mere ansvar og indflydelse i kampene samt udvikle dem. Og det er i den grad også samme filosofi Bogdan vil videreføre i den kommende sæson.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Hvis nogen tror at vi er svagere som hold, så snyder de sig selv, da vi med stor hjælp fra store trænere som Steen Guido, Sara Gingold, Nemanja Jovanovic, og Milan Skobalj altid har formået at hjælpe de unge spillere, og trække nye talenter op, så vi kan udvikle dem, og ikke mindst give klubben og Danmark nye talentfulde basketball spillere.

For mig personligt er det meget vigtigere at de spillere jeg træner, kan udvikle sig og kan tage skridtet videre til et højere niveau hvor kvaliteten er bedre, og hvor de kan udfolde sig endnu mere. Hellere det end at købe 5 udlændinge ind til holdet som kan vinde mesterskabet, og som ikke giver nogen fremgang for hverken klubbens spillere eller for dansk basketball.

Projekt Bak, Hertz og Haas er afsluttet fortæller Bogdan, og det betyder starten på videreudviklingen af en ny gruppe af unge spillere og et nyt projekt.

For at vende tilbage til afgangen af Bak, Hertz og Haas, er vi nu stærkere fordi vi nu har et nyt projekt vi arbejder på nemlig med fx Rasmus Stolbjerg, Anders Skou og mange andre som vi gerne vil hjælpe til at komme ud i Europa og USA.

Et nederlag eller flere i ligaen vil derfor ikke overskygge følelsen af glæde når vi formår at sende vores spillere videre til et højere niveau.

Afslutter den karismatiske træner med at fortælle i interviewet til Fullcourt.

På trods af at nordsjællænderne mister de tre profiler går rygterne på at Hørsholm er i fuld gang med at anskaffe sig yderligere to nye ansigter til den kommende sæson, som forventes at blive præsenteret snarest.

Annonce. Scroll for at læse videre.
Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Bears Academy tog torsdag aften fusen på Team FOG Næstved, der blev besejret med 102-104. Academy lavede et flot comeback og tildelte Næstved deres...

Basketligaen

Onsdag var der to kampe på programmet i Svendborg. Først landskampen mellem Danmark og Australien. Og bagefter var der basketball på programmet igen. Værterne...

Basketligaen

Tirsdag kunne ligaens førerhold, Team FOG Næstved, præsentere et underskud på driften i 2021/2022 sæsonen. Det skriver klubben i en pressemeddelelse på deres Facebookside.

Basketligaen

Holbæk-Stenhus´ kedelige stime af nederlag fortsætter. Søndag blev holdet besejret af Værløse Blue Hawks.

Basketligaen

En stærk anden halvleg sikrede Horsens IC sejren, da BK Amager søndag var på besøg i Forum Horsens.

Basketligaen

En suveræn fjerde periode af Bears Academy betød, at BC Copenhagen måtte forlade Vejlby-Risskov Hallen i det nordlige Aarhus uden sejr. Academy vandt med...

Basketligaen

Siler Schneider skifter til Rasta Vechta, der spiller i den næstbedste tyske række.

Basketligaen

BMS Herlev leverede endnu en overraskelse, da de lørdag eftermiddag besejrede Svendborg Rabbits med 87-79.