Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Basketligaen kan få følgeskab af Amager

BK Amager er angiveligt klar til at vende tilbage til landets bedste række.

Der har været store forventninger til BK Amager i årets 1. division, men i sidste ende måtte de se sig besejret i det landsdækkende slutspil af EBS Stenhus Holbæk, som endte med at tage divisionstitlen. Det betyder dog ikke, at vi ikke får BK Amager at se i Basketligaen, tværtimod.

“Først og fremmest, af hvad jeg ved, så rykker vi op. Vi er det eneste hold, der har vist interesse for at komme op i Pro B, så vi er allerede ved at gøre klart til at spille i Basketligaen” fortæller Almir Zeco, der både er cheftræner og sportschef for Amager, til Fullcourt.

Hvad angår selve sæsonen, så er den, ifølge Zeco, forløbet positivt, selvom den sluttede inden finalen i 1. division. De fleste opstillede mål blev nået i og med, at klubben vandt divisionspokalen og nåede slutspillet i 1. division.

“Men vores klare fokus har været på spillernes individuelle udvikling og holdets samlede udvikling og så selvfølgelig at prøve at finde ud af, hvilke spillere der kan spille en rolle for os i Pro B. På grund af det princip, så var vi nok de eneste i rækken, der roterede 11-12 spillere i alle kampe.”

Handler om at bygge på

Det ærgrer naturligvis Almir Zeco, at BK Amager ikke nåede helt til divisionsfinalen. Et par betydningsfulde skader ændrede i spillet for Amager og forværrede chancerne, for selvom de i løbet af sæsonen slog Holbæk tre ud af fire gange, så var det altså Holbæk, der var klar til at tage chancen, da det i slutspillet skulle afgøres i blot en kamp mod hver af de to modstandere slutspilspuljerne.

“Det fik selvfølgelig en betydning, at vi måtte undvære tre spillere med skader til de vigtige kampe. Når det så er sagt, så er det det, der sker i sport, og vi burde have haft rigeligt spillere til at klare jobbet. Vi spillede ikke en god kamp og tillod Holbæk at få 20 offensive rebounds. Det er alt for mange i en tæt kamp. Stor cadeau til Holbæks spillere og trænere. De ville det mere den aften og fortjente finalepladsen.”

“Men som sagt, så nåede vi målet om slutspil, og én kamp blev afgørende. Vi har stadig haft en plan, vi har skulle følge i forhold til vores udvikling, for jeg kender det store niveauforskel mellem 1. division og Basketligaen. Vi er i gang med at finde spillere med kvalitet på nogle pladser, men vores fokus vil i den første sæson ikke være på resultaterne, men vi vil selvfølgelig give alt, hvad vi har.”

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...