fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Eurobasket

Frankrig fik trøstesejr mod Serbien i kampen om EM-bronze

Det blev ikke til en drømmefinale på hjemmebane, men istedet en kamp om bronzemedaljerne. De forsvarende EM-mestre, Frankrig, fik en trøstesejr på hjemmebane foran 24.092 tilskuere, efter sejren over Serbien på 81-68, der giver franskmændene tredjepladsen og bronze.

Selvom både Frankrig og Serbien blev slået ud af semifinalen til henholdsvis Spanien og Litauen, føler man alligevel at disse to hold skulle have spillet om EM-guldet.

Ikke kun pga. at begge de to mandskaber havde 7 sejre i træk, indtil de tabte i semifinalen, men også pga. de over de 7 kampe bare har spillet bedst basketball i forhold til Spanien og Litauen. Sket er dog sket, og de to finalister er helt fortjent videre, efter deres præstationer i semifinalen. Og bronzemedaljer er ikke så ringe endda.

Artiklen fortsætter under billedet

Frankrig vinder deres tredje medaljer i træk ved en EM-slutrunde - Foto: FIBA - Ciamillo Castoria - Castoria

Frankrig vinder deres tredje medaljer i træk ved en EM-slutrunde – Foto: FIBA – Ciamillo Castoria – Castoria

De to hold mødte hinanden allerede i to træningskampe op til EM, hvor det blev til en sejr til begge. Sidste år stod de også overfor hinanden i to omgange ved VM i Spanien. Første opgør var i gruppespillet, hvor Frankrig vandt med 73-74. Efterfølgende mødte de to hinanden i VM-semifinalen hvor Serbien omvendt var bedst med 85-90.

Med sejren i dag vandt Les Bleus deres tredje medalje i træk ved EM, efter sølv i 2011, og guld i 2013. Derudover er det deres fjerde medalje i træk hvis VM også tælles med. Sidst men ikke mindst er det franskmændenes sjette bronze ved EM (1937, 1951, 1953, 1959, 2005 og nu 2015).

Artiklen fortsætter under billedet

Rudy Gobert spillede en fantastisk kamp for Frankrig i kampen om bronze - Foto: FIBA - Ciamillo Castoria - Metlas

Rudy Gobert spillede en fantastisk kamp for Frankrig i kampen om bronze – Foto: FIBA – Ciamillo Castoria – Metlas

Frankrig var bare bedre

Sølvvinderne fra VM, Serbien, har efter deres fantastiske præstationer i gruppespillet i Berlin ikke just været på toppen, og i dag blev endnu en af de dårlige dage, imens der ikke er en finger at sætte på franskmændenes spil og fortjent bronzemedalje.

Meget var på spil for begge landshold, og de lagde ud meget nervøst i første periode hvilket man også kan fornemme ud fra de i alt 7 turnovers, samt de mange brændte skud. Især Frankrig havde problemer og skød blot 4/18 (22%) fra gulvet imens serberne ramte lidt bedre med 5/12 (41.7%).

Nando De Colo var en af Frankrigs få der kunne finde vej til kurven i første periode med hans 8 point. Frankrig var dog på trods af de dårlige skudprocenter foran i hele første periode. Bogdan Bogdanovic udligner dog efter to straffekast til resultatet 16-16.

I anden periode fortsætter den tætte kamp i seks minutter. Herefter sætter franskmændene dog af, og kommer foran med 37-28 efter et 10-0 run. Serbien havde stadigvæk problemer i forsvaret hvilket de 9 turnovers viste højt og tydeligt. Frankrig udnyttede samtidigt deres muligheder bedre i offensiven især fra feltet, imens Serbien uforståeligt igen søgte deres point fra tre-pointslinien på trods af det bare ikke kørte for dem.

Miroslav Raduljica prøvede samtidigt at gøre skaden god igen ift. Litauen kampen, og mens det i forsvaret så fornuftigt ud, så knibede det med at få det offensive igang. Den store serber har ved halvleg 2 point og 7 rebounds. Anden periode ender 37-32 til Frankrig.

Læs også: Pau Gasol knuser Frankrigs drøm, Spanien er i EM-Finalen!

Efter pausen står det serbiske landshold får et kollektivt kollaps i tredje periode med turnovers, og ueffektivt angreb. Frankrig udnytter situationen til at trække fra, og er især gode til at score på deres andet forsøg, da deres reboundsspil i angrebet er langt bedre end serbernes. De vinder perioden 21-12, og er foran med 58-44 før de sidste ti minutter. Eneste mand der holder serberne nogenlunde i live er Bogdan Bogdanovic med sine 14 point.

I fjerde periode kommer spændingsniveauet en smule op, da Frankrig i de første tre minutter bænker Rudy Gobert. Imens får serberne mange nemme point under kurven af især Raduljica, og føringen nedbringes til blot 9 point. Gobert kommer dog igen ind i kampen og der begyndte sig langsomt at tegne sig et billede af en fransk sejr. Frankrig vinder i sidste ende kampen 76-66.

Artiklen fortsætter under billedet

Endnu en gang havde Serbien store problemer under kurven, denne gang pga. Rudy Gobert - Foto: FIBA - Ciamillo Castoria - Marchi

Endnu en gang havde Serbien store problemer under kurven, denne gang pga. Rudy Gobert – Foto: FIBA – Ciamillo Castoria – Marchi

Forsvar udgjorde forskellen igen

Serbien havde i dag samme problemer som mod Litauen. Frankrig dominerede nemlig reboundsspillet med 43 mod serbernes kun 29, hvilket er næsten samme tal som i semifinaleopgøret. Miroslav Raduljica sluttede dog alligevel til forskel for i forrige opgør hvor han blev lukket helt ned med 11 point, 8 rebounds og 4 assist. Dette var dog stadig ikke nok til at vinde kampen.

Frankrig slutter kampen af med flere 16 mod 7 offensive rebounds og udnyttede samtidigt deres andet-forsøg langt bedre end serberne der udgjorde kampen. Ligeledes var de langt bedre i forsvaret end serberne med 7 steals og 5 blocks. Især Rudy Gobert skal have denne fortjeneste efter at han var fænomenal med sine 15 point, 14 rebounds, 3 blocks og 1 steal.

Læs også: Serbien ku’ ikke bryde den litauiske mur, Litauen er i EM-Finalen!

De mange rebounds kom blandt andet af at Serbien forsøgte samme taktik, som i semifinalen at skyde fra distancen hvilket er uforståeligt eftersom det bare slet ikke kørte for dem. Det fejlede nemlig igen i dag, eftersom de kun ramte 8 af vanvittige 31 skud og dermed kun 25.8%. Frankrig derimod søgte deres angreb inside hvilket lykkedes fint for dem på trods af de rent faktisk skød dårligere end serberne. Frankrig skød nemlig 25/52 og 48.1% imens Serbien skød 14/24 og 58.3%.

Nando De Colo havde udover Gobert også en flot kamp med sine 20 point, 4 assist, 3 rebounds og 1 steal, efterfulgt af Evan Fournier med 15 point, 5 rebounds, 2 assist og 1 steal. Tony Parker sluttede EM af med 13 point, 4 assist 2 rebounds og 1 steal.

I den anden lejr spillede Bogdan Bogdanovic sin bedste kamp ved EM-slutrunden med sine 14 point, 3 rebounds og 1 steal. Nemanja Bjelica havde også en flot kamp med 12 point, 6 rebounds, 3 assist, 1 steal og 1 block, men kom bare alt for sent i gang. Milos Teodosic der har haft en flot EM-slutrunde, fik kun 3 point og 4 assist og ikke skal prale med denne kamp, som han sluttede af med 0/9 fra gulvet – Magien manglede altså hos Milos Magic.

På trods af at Frankrig vinder i dag får hverken de eller Serbien en direkte plads til OL. Begge landshold skal igennem en kvalifikationsturnering til næste år, for at få en af de tre pladser, der giver en billet til OL i Rio.

Foto: FIBA – Ciamillo Castoria – Marchi

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Danmarks landstræner Allan Foss har tirsdag løftet sløret for sin bruttotrup frem mod de kommende kampe mod Serbien i EM-kvalifikationen. Se den fulde trup...

Internationalt

OL 2024 i Paris er sat igang, og den danske basketekspert Morten Stig Jensen forventer en underholdende turnering, hvor flere nationer har evnerne til...

Nyhedsoversigt

Grækenland gør comeback efter 16 år, og USA stiller stærkt op.

Eurobasket

Danmarks landstræner Allan Foss er tilfreds med, at de står med en sejr efter de to første kampe i EM-kvalifikationen, men sidder alligevel tilbage...

Eurobasket

Georgien er stadig uden sejr i EM-kvalifikationen, efter de mandag blev slået af Serbien med 63-76.

Eurobasket

Se highlights fra Danmarks nederlag til Finland lige her.

Eurobasket

Det er en ærgerlig fornemmelse, basketekspert Morten Stig Jensen sidder tilbage med, efter Danmark mandag aften tabte til Finland med 89-85.

Eurobasket

Danmark var lige ved at kunne fortsætte drømmestarten på kvalifikationen til EM 2025, men måtte se sig besejret af Finland med 89-85 efter en...