Det internationale basketball organisation FIBA, har i dag givet Rusland grønt lys til alligevel at deltage til Eurobasket.
I slutningen af juli måned blev alt russisk deltagelse ved officielle FIBA turneringer suspenderet med øjeblikelig virkning. Suspenderingen kom pga. flere uregelmæssigheder og adskillige administrative problemer i forbundet.
Efter et møde med det russiske basketball forbund denne weekend har FIBA dog valgt at ophæve suspenderingen og tillade spillere og officials (trænere, dommere, kommisærer) at deltage ved det kommende Eurobasket som starter den 5. september.
Medlemmer af forbundet er dog stadig suspenderet fra at deltage ved alle turneringer. Samtidigt har russerne og FIBA indgået en aftale at de nye og reviderede relugativer i forbundet skal implementeres senest den 30 april 2016. Hvilke præcis der er tale om fortæller historien intet om.
Ved EM står Rusland til at møde Frankrig, Bosnien & Herzegovina, Finland, Poland og Israel i gruppe A. Russerne er allerede godt igang med deres forberedelser, og spillede så sent som i går, søndag, mod VM-sølvvinderne fra Serbien, hvor det blev til et nederlag på 56-75 til russerne.
Foto: FIBA Europe – Castoria – Matthaios
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































