Bosnien&Herzegovina’s U16 landshold vandt søndag guld ved EM, og da holdet ankom til Sarajevo blev de budt velkommen af knap 50.000 mennesker.
Det er billeder man kun kan drømme om at opleve herhjemme i Danmark. Men nede syd på, der fejrer man altså guldmedaljer med manér. Også hvis det ”kun” er U16-landsholdet der kommer hjem med dem!
Først slog Bosnien favoritterne fra Spanien ud i semifinalen efter dobbelt overtid, og dernæst faldt værtsnationen Litauen i finalen efter en sejr på 85:83 i EM finalen.
Læs også: Historisk finalesejr til Bosnien&Herzegovina ved U16 EM
Sejren i finalen, og ikke mindst guldmedaljerne er samtidigt historiske i og med, at det er første gang nogensinde at landsholdet vinder sølvtøj ved en FIBA turnering.
Mandag aften blev de unge knægte budt velkommen i hovedstaden Sarajevo som nationalhelte foran 50.000 mennesker, der havde taget ud i byen for at fejre guldmedaljerne. Endnu en gang viser et af de sydeuropæiske lande, hvor passionerede de er, og hvor meget stolthed de besidder uanset alderen på landsholdet.
Se scenerne fra Sarajevo herunder:
Foto: Video Screenshot
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































