Flere spanske medier skriver i denne uge at den store serbiske center Darko Miličić er i kontakt med Real Madrid. Udover Real Madrid har serberen også i flere omgange været sat i forbindelse med hans ’’favorit’’ klub i Serbien Røde Stjerne Beograd der i denne sæson er i fuld gang med et stort projekt for at få holdet i Euroleague til næste år, ved bla. at hente den mangeårige Euroleague profil Igor Rakocevic til klubben.
Der er derfor en stor chance for at den venstrehåndet center vender tilbage til Europa efter 9 sæsoner i NBA, og eftersigende vil komme til at tjene 1.8 mio euro om året.
I tidligere sæsoner har den store serber i flere omgange været ude og fortælle pressen at han er blevet lidt småtræt af NBA, og den manglende spilletid, men indtil videre har han altså ikke valgt at forlade USA. Miličić er 27 år gammel og har altså igen to store valgmuligheder foran sig. Europa og masser af minutter, men ikke de store lønninger, og/eller USA og NBA med mindre minutter men en større sum penge.
Udover Darko Miličić var Real Madrid tidligere på måneden også interesseret i at hente kinesiske forward, Yi Jianlian, men en skade under OL holder ham ude hele denne sæson, og derfor er denne handel gået i vasken.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.
