AARHUS: For at fortsætte i samme set up skal BC Aarhus på bare 14 dage skaffe en halv million kroner, det har klubbens bestyrelse besluttet. Derfor rækker klubben nu ud, blandt andet på sin hjemmeside, og opfordrer fans, sponsorer og andre omkring klubben til at støtte det århusianske basketballprojekt.
Vi skal bruge en halv mio. kr. for at realisere vores mål om at fortsætte samme setup, som vi har i dag. Det er ikke en nem opgave, og den bliver bestemt ikke lettere af, at vi skal spille i 1. division i næste sæson,« siger direktøren, der fortæller, at bestyrelsen har besluttet, at pengene skal findes inden for 14 dage, ellers er det slut, udtaler klubbens direktør, Leif Laszlo Haaning.
Stadig ambitioner
Siden klubben for godt et år siden overtog Aabyhøjs licens til basketligaen var ambitionen, at etablere sig i toppen af dansk basketball. Derfor blev der forstærket på spillersiden, men resultaterne har sæsonen igennem manglet for klubben, der senest tabte til Aalborg Vikings i nedrykningsspillet. Forudsat det økonomiske falder på plads i løbet af kort tid, har klubben stadig ambitioner om at være med blandt de bedste.
Klubben skriver på sin hjemmeside:
“Selvom det hedder 1. division, så er vores ambitionsniveau stadigvæk lige højt og det bliver en lige så stor opgave som det at spille i ligaen. Jeres støtte er nødvendig og hvis opbakningen ikke er til stede, så må vi se i øjnene, at projektet BC Aarhus ikke er levedygtigt.”
Indtil videre har kun Ronny Laier forladt klubben til næste sæson, fordi han ikke længere har tid til basketball på højeste niveau.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































