Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Yngste debutant i Basketligaens historie: “Jeg håber at få chancen igen inden længe”

I september blev rekorden for den yngste debutant i Basketligaens historie slået af det 14-årige stortalent Oskar Skaaning, der fik chancen for Bears Academy mod Svendborg Rabbits. Fullcourt.dk har fanget den nye rekordindehaver til et interview.

Foto: Rasmus Lynge Schmidt

I slutningen af september mødtes Bears Academy og Svendborg Rabbits på Sydfyn. Kaninerne forsvarede hjemmebane og sejrede komfortabelt med 93-65, men opgøret vil bedst blive husket for noget andet.

Bears Academy gik ind til kampen med udfordringer med holdudtagelsen grundet skader og et par spillere, der var rejst med Bakken Bears til Basketball Champions League-kvalifikation i Tyrkiet.

Dette fik holdets cheftræner Thomas Hemmingsen til at ryste posten og give debut til den blot 14-årige Oskar Skaaning, der dermed blev den yngste debutant i Basketligaens historie.

“Det var mega fedt at debutere i Basketligaen. Det har jeg drømt om i lang tid, så det var en stor oplevelse, som jeg ikke kommer til at glemme,” siger Oskar Skaaning til Fullcourt.dk.

“Jeg var spændt, fordi der var så mange tilskuere, og jeg skulle spille mod professionelle voksne. Jeg var lidt nervøs, men havde også en god følelse,” uddyber han.

“Jeg fik vist, jeg ikke var bange for opgaven”

Oskar Skaaning er netop hjemvendt til Danmark efter en årrække i Spanien, hvor han både var forbi ungdomsafdelingen hos FC Barcelona og Valencia BC. Skaaning er dertil fast mand på de danske ungdomslandshold og regnes som et af de største talenter på sin årgang.

Nu, i en alder af blot 14 år, har han for første gang været i aktion i en kamp i Basketligaen, og det unge stortalent var ikke et sekund i tvivl, da muligheden for at debutere i Basketligaen bød sig.

“Det er ret vildt (at få debut som 14-årig,red.). Jeg havde ikke forventet, at det skulle ske så tidligt, men på grund af skader og andre ting opstod der pludselig en mulighed, som jeg sagde ja til med det samme, da Thomas Hemmingsen spurgte mig. Jeg håber at få chancen igen inden længe,” siger den unge rekordmager.

Det 14-årige Bears Academy-talent fik otte minutter på banen i sin debut, hvori han åbnede sin pointkonto i Basketligaen med to point og også tog en enkelt rebound, og Skaaning er ganske tilfreds med sin præstation.

“Jeg synes, det gik ret godt. Jeg fik vist, at jeg ikke var bange for opgaven og kan spille med på højt niveau. Det eneste, jeg ærgrer mig over, er, at jeg ikke ramte mit 3-pointskud,”

Hvad er dine personlige mål for sæsonen?

“Jeg forsøger hele tiden at udvikle mig så meget som muligt. Målet for sæsonen er at vinde Danmarksmesterskabet med Bears Academy´s U17-hold og komme til at spille flere kampe for nogle af de ældre årgange,”

“Desuden håber jeg at hjælpe U16-landsholdet til at klare sig godt til De Nordiske Mesterskaber og EM til sommer,” slutter Oskar Skaaning med at fortælle til Fullcourt.dk.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Basketligaen

Efter en forrygende sæson for Bears Academy er det nu tid til et trænerskifte.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...