fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Wolfpack revancherer pokalnederlag med comeback over Bears Academy

Bears Academy var foran i hele kampen, indtil Wolfpack kom stærkt tilbage og tog føringen og sejren midtvejs i sidste periode.

Foto: Sam's Photos

Lørdag eftermiddag skulle gæsterne fra BMS Herlev Wolfpack forsøge at få revanche over Bears Academy, da Bears Academy i slutningen af 2020 ekspederet Wolfpack ud af pokalturneringen.

Det var da også Wolfpack, der kunne gå fra banen som sejrsherre i et opgør, hvor det længe lignede, at hjemmeholdet ville tage sejren. Udeholdet ville det dog anderledes og kom foran midtvejs i fjerde periode, hvorfra de unge bjørne ikke kunne svare tilbage og måtte se ulvene løbe med sejren med cifrene 82-80.

Bears Academy tabte pusten efter kanon start

De to mandskaber fik en helt forskellig start på kampen. Hjemmeholdet kom flydende ud af starthullerne, mens udeholdet ramte en scoringskrise fra kampens begyndelse. Derfor fik Bears Academy også hurtigt bragt sig foran med 22-8.

Til trods for en svær start fik ulvene i højere grad bugt med scoringskrisen og fik nettet til at blafre, som kampen skred frem. Det betød også, at udeholdet stille og roligt nærmede sig Bears Academy, der fortsat trykkede på for at holde modstanderen på afstand.

Selvom hjemmeholdet fortsat var foran med 59-47, ved indgangen til sidste periode, skulle der ikke gå mange minutter før, at Wolfpack bragte sig i front, efter at August Haas ramte et 3-pointsforsøg. Med en føring på 64-63 var scoringen kulminationen på et 17-4 run af Wolfpack, og dette var en stor mavepuster for det unge aarhus-mandskab.

Bears Academy forsøgte dog på at følge med Wolfpack i kampens sidste minutter, men måtte sande til sidst, at dette ikke var muligt.

Dansk-amerikansk duo gjorde udslaget

Hos udeholdet var der flere flotte præstationer at spore, men to spillere kan resten af mandskabet særligt takke for, at man lykkedes med at komme tilbage i kampen og i sidste ende tage sejren. August Haas og Dee Franklin var begge toneangivende for deres mandskab, og de endte også som holdets mest afgørende spillere. Haas står noteret for 15 point, 9 assists og 6 rebounds, mens Dee Franklin lavede 19 point.

For Bears Academy blev topscoreren i kampen Gustav Rønneholt Johansen med 19 point, mens Keane Thomann også lavede 14 point og 7 rebounds.

Næste kamp for Bears Academy er hjemme mod BK Amager lørdag d. 30. januar, mens Wolfpack dagen inden gæster Copenhagen Basketball.

Jeg er skribent på Basketligaen. Når jeg ikke skriver artikler på Fullcourt, skriver jeg helt sikkert på en anden historie, da jeg til daglig studerer journalistik. Jeg har en stor interesse for basketball og et blødt punkt for DeMar DeRozan og Donovan Mitchell.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Den mangeårige HIC-veteran, Vedran Borovcanin, overtager rollen som headcoach for Horsens IC.

Basketligaen

BMS Herlev har onsdag offentliggjort endnu en spiller til næste sæson. BMS Herlev truppen tæller hidtil syv spillere.

Basketligaen

BMS Herlev har været på rov i Alba Basket, hvor de har gaflet den danske ungdomslandsholdsspiller Silas Braikia.

Basketligaen

BMS Herlev har forlænget aftalerne med de to talenter Lau Christoffersen og Magnus Larsen, der er klar til endnu sæson med holdet.

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig klubbens 21. danske mesterskab, da de mandag aften besejrede Team FOG Næstved overbevisende med 66-87.

Basketligaen

Team FOG Næstved-stjernen Mike McGuirl, der udgik i mandagens finalekamp mod Bakken Bears, kommer ikke til at spille mere i årets finaleserie grundet en...

Basketligaen

Efter 58 års tro tjeneste forlader Lennart Jensen posten som formand for Horsens IC, oplyser klubben på sin facebookside.

Basketligaen

Der var både været op- og nedture hos Holbæk-Stenhus i deres første sæson i Basketligaen. For en af holdets profiler, William Vang, har det...