fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Wolfpack overkommer dårlig start og tager smal sejr over Amager

BK Amager kom bedst fra start, mens Wolfpack fandt formen og tog en snæver sejr.

Foto: FN Sportsfoto

Lørdag eftermiddag stødte BK Amager og BMS Herlev Wolfpack sammen i en vigtig Pro B kamp. Wolfpack havde brug for en sejr at tage førstepladsen alene i Pro B, mens BK Amager kæmper for at nå op til Copenhagen på en slutspilsplads.

Underdogsene fra BK Amager kom bedst fra start, men takket være en flot anden periode fik Wolfpack vendt kampen og tog en snæver sejr på 74-83.

BK Amager var hurtigst ude af starthullerne

Et energisk Amager mandskab var mødt op på hjemmebane for at drille Pro B topholdet fra Wolfpack. Det blev til hurtig 6-0 føring, inden August Haas satte sig igennem for udeholdet med 8 point i streg. Amager holdte dog fast og udnyttede, at Wolfpack var særdeles uskarpe i kampens første periode, hvilket betød, at hjemmeholdet var foran 24-17 efter kampens første 10 minutter.

Wolfpack fik muligvis en skideballe fra Pascal Colman i periode-pausen – det var i hvert fald et forandret hold, der spillede i anden periode. I begge ender af banen blev der skruet op for intensiteten, og så gik ulvene fra at være bagud med otte til at være foran med otte.

I halvlegspausen blev der lavet justeringer fra BK Amager, der igen fik spillet sig ind i kampen. Sidst de to hold mødtes i sæsonen blev det afgjort med fem point, og det blev endnu en tæt affære i dag.

Det lignede mod slutningen, at Wolfpack ville trække fra, da de var foran med 12 point. BK Amager gav dog ikke op, og anført af Quackenbush, der scorede 13 point i fjerde periode, fik de bragt forspringet ned på 6 point med 40 sekunder igen. Tættere på kom Amager dog ikke, og så kunne Wolfpack tage en vigtig sejr med cifrene 74-83.

Fremragende Haas

Kampens største oplevelse var Wolfpakcs anføre, August Haas. Han lavede 28 point, 7 rebounds, 7 assists og 3 steals i en helstøbt præstation. Devin Thomas lavede også en flot double-double med 18 point og 12 rebounds.

For Amager blev Quackenbush topscorer med 22 point, selvom han kun skød 30% fra gulvet. Både Naughton og Høier lavede også double-doubles for hjemmeholdet.

Både Wolfpack og Amager havde store problemer fra trepointslinjen, hvor de skød henholdsvis 16 og 25 procent.

Næste opgave for Wolfpack er næste lørdag ude mod Randers Cimbria, mens BK Amager samme dag skal møde Horsens IC på hjemmebane.

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Den mangeårige HIC-veteran, Vedran Borovcanin, overtager rollen som headcoach for Horsens IC.

Basketligaen

BMS Herlev har onsdag offentliggjort endnu en spiller til næste sæson. BMS Herlev truppen tæller hidtil syv spillere.

Basketligaen

BMS Herlev har været på rov i Alba Basket, hvor de har gaflet den danske ungdomslandsholdsspiller Silas Braikia.

Basketligaen

BMS Herlev har forlænget aftalerne med de to talenter Lau Christoffersen og Magnus Larsen, der er klar til endnu sæson med holdet.

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig klubbens 21. danske mesterskab, da de mandag aften besejrede Team FOG Næstved overbevisende med 66-87.

Basketligaen

Team FOG Næstved-stjernen Mike McGuirl, der udgik i mandagens finalekamp mod Bakken Bears, kommer ikke til at spille mere i årets finaleserie grundet en...

Basketligaen

Efter 58 års tro tjeneste forlader Lennart Jensen posten som formand for Horsens IC, oplyser klubben på sin facebookside.

Basketligaen

Der var både været op- og nedture hos Holbæk-Stenhus i deres første sæson i Basketligaen. For en af holdets profiler, William Vang, har det...