Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Wolfpack fik historisk sejr mod Svendborg

BMS Herlev Wolfpack blev lørdag aften det første Pro B hold til at slå et Pro A hold, da vandt over Svendborg Rabbits.

Lørdag aften åbnede BMS Herlev Wolfpack deres hjemmebane med en to-for-en basketballoplevelse. Først tog Dameligaholdet imod SISU og vandt kampen 59-50. Derefter tog herreholdet imod Svendborg Rabbits. Her blev det til en historisk sejr for herrerne.

Ulvene har haft en glimrende tid på det sidste. De fik Chanan Colman hjem, og de vandt deres første kamp i sæsonen i sidste weekend ude må BK Amager.

Her ledte AJ Sumbry vejen med en 20-20 kamp. Præstationen, sejren og det indhentede talent til årets trup, gav håbet om, at vi ville få endnu en spændende kamp i basketligaen. Det er ellers ikke noget, der ofte sker, når et Pro A og B hold mødes.

Fra bolden blev givet op, var der imidlertid ikke meget, der tydede på, at dette skulle blive andet end en helt almindelig Pro A og B kamp. Svendborgs Sidney Umude og Jacob Enevold-Jensen førte an med deres fysiske spil. Gæsterne vandt første periode med ti point, 14-24.

Ulvene imponerede

I anden periode viste Wolfpack tænder og gav første indikation på, at dette ikke var det samme hold fra forrige sæsoner. 30-13 vandt hjemmeholdet perioden, og bankede for alvor lidt nervøsitet ind i gæsterne.

Anden halvleg var en tæt affære det meste af vejen. Med lidt under tre minutter tilbage af kampen var stillingen helt lige ved 70-70. Og her viste Colman, at han var guld værd. Med en ro, som holdet har savnet de senere år, styrede han spillets gang og sikrede Wolfpack sejren, 79-71. Det er første gang, at et Pro B holder besejrer et Pro A.

AJ Sumbry førte igen an med en stor double-double (23 point og 14 rebounds), Chanan Colman leverede 21 point, og var brandvarm fra treere, hvor han ramte 4 ud af 5.

Sebastian Åris blev Svendborgs topscorer med 16 point, mens Mikkel Plannthin, Oscar Jørgensen og Jacob Enevold-Jensen alle scorede mere end ti point.

BMS Herlev Wolfpack besøger fredag Værløse Blue Hawks. Svendborg møder Team FOG Næstved på Sydfyn på torsdag.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.