Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Aalborg Vikings

Viking nummer 8 er tilbage i trøjen

Aalborg Vikings får også i den kommende sæson glæde af en af Basket Ligaens store danske profiler. 24-årige Søren Sørensen, med det meget passende mellemnavn Bjørn, er blevet enig med klubben om en aftale for den kommende sæson, og det har været en stor prioritet for Vikings at sikre sig hans fortsatte virke i klubben skriver vikingerne i en pressemeddelelse.

Cheftræner Mads Olesen siger følgende om den 196 centimeter høje og 100 kg tunge power forward fra nordjyske Øster Vrå.

Efter min mening kommer Søren i denne sæson i top ti af de danske spillere i Ligaen. Søren har nok været lidt under radaren i ligaen, fordi Vikings de sidst par år har haft en amerikaner på hans plads, men sidste år viste Søren mig, at han er god nok til, at vi skal prioritere anderledes. I år rekrutterer vi ikke spillere på Sørens plads. Hans gåpåmod, fighterinstinkt, work rate og holdspil er særklasse og Søren vil helt klart være en af de spillere, der kommer til at bære Vikings i år.

Sidste sæson kæmpede Søren om spilletid med amerikanske Tony Bishop og det 213 centimeter danske kæmpetalent Sami Eleraky, men ingen af de to vil være at finde i vikingetrøjen i den nye sæson.

Vi har arbejdet hårdt på at Sami skulle komme til USA og det er heldigvis lykkedes. Vi er derfor på udkig efter en amerikansk spiller på hans plads, mens Søren er udset til en stor rolle som afløser for Bishop, der var ligaens mest reboundende spiller.

Sørensen selv afdæmper på typisk facon forventningerne til sit eget spil, og vil hellere snakke om holdet:

Jeg forventer da at tage større del i angrebet med scoringer og assists, og jeg vil forsøge at dominere reboundspillet og dække solid forsvar på forskellige positioner, men holdet kommer først. Jeg håber vi kan være med i kampen om en midterplads i ligaen, og derved øge vores muligheder for at gøre det godt når slutspillet kommer. Ellers håber jeg bare på en fed sæson, hvor vi kan konkurrere mod alle hold i ligaen, og forhåbentlig stjæle nogle kampe fra topholdene.

Vikings’ sportschef Christian Hamborg er glad for at Sørensen har valgt at fortsætte i klubben, og det er ikke kun på grund af hans kvaliteter på banen:

Søren er et rigtigt klubmenneske. Han stiller altid op for klubben til camps og andre arrangementer, og det er selvfølgelig vigtigt for os i forhold til at skabe endnu flere fans. Børnene elsker ham jo. Sidste år fordoblede vi tilskuertallet, og Søren vil helt sikkert hjælpe os med vores ambition om at gøre det samme endnu engang inden for de næste år.

Sørensen har været en fast bestanddel af Vikings-truppen siden han som 16-årig kom til klubben, hvor han stort set har spillet lige siden. Det er dog også blevet til et udlandsophold i Medway Park Crusaders i England, hvor han havde Vikings’ nuværende head coach Mads Olesen som træner. Søren læser til lærer, og bor sammen med Britt Christensen, der som danseinstruktør har været med til at levere underholdningen til flere af Vikings store kampe.

Statistik

Sørensen, var sidste sæson den 25. mest reboundende spiller i ligaen, da han tog 4,83 rebounds pr. kamp på kun 25 minutter i snit. Ud af de øvrige 24 spillere i top 25 var der kun otte danskere, og Bjørnen måtte oven i købet kæmpe om reboundene med de to holdkammerater Tony Bishop, der var den mest reboundene med over 11 pr kamp, og den høje Sami Eleraky, der stod for næsten seks pr. kamp.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.