Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Velspillende duo hjalp BMS Herlev til sejr

BMS Herlev hentede i slutningen af ugen en flot udebanesejr mod theView Copenhagen. Herlev fik dermed revanche efter nederlaget til Nørrebro-holdet i oktober.

Foto: Robert Dines Rasch

BMS Herlev led et ærgerligt nederlag på hjemmebane mod theView Copenhagen den 21. oktober. Herlev tabte med ni point, og de var således topmotiveret efter at revanchere nederlag fra i sidste måned, da de to mandskaber fredag aften tørnede sammen i Nørrebrohallen.

Det var ellers theView Copenhagen, der kom bedst fra land. Første periode var meget lige, men Copenhagen var trods alt foran efter ti minutters spilletid. BMS Herlev mistede tidligt i kampen deres guard Jordan Lou, idet svenskeren udgik med en ankelskade efter knap fem minutter på gulvet. Anden periode var ligesom første meget jævnbyrdig.

Men BMS Herlev fik bedre styr på spillet i anden halvleg. Tredje periode blev vundet med 20-26. På vej ind til fjerde og sidste periode var stillingen 63-67 i Herlevs favør, så det var ikke fordi, at københavnerne var ude af kampen.

Desværre for theView Copenhagen fortsatte BMS de lovende takter. BMS Herlev besejrede Copenhagen med 76-87 og tog deres tredje sejr i sæsonen.

Kampens topscorere var de unge BMS-spillere Leonardo Carlino og Marqus Marion. Carlino leverede 21 point, 8 rebounds og 5 assists. Det eneste minus ved hans statline var 4 turnovers. 17-årige Marion noterede sig for 21 point, 4 rebounds og 2 blocks.

Topscorer for gæsterne var Zeke Moore med 20 point. Moore bidrog dertil med 7 rebounds og 6 assists.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.