fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Torsdagens kampe

Horsens IC vs. Værløse BBK

HIC har i denne sæson kun tabt til Svendborg, Bakken og Næstved, og ligner et hold der kommer til at kæmpe med Næstved om 3. pladsen. Holdet har et forspring, men er sårbar over for skader. Der skulle ikke være nogen skader i øjeblikket, så det ligner et meget stærkt Horsenshold der tager mod Værløse på hjemmebane. En ting som jeg har lagt mærke til, er at Keane Thomanns statistikker er faldet op til jul. Thomann scorer lige nu 6 point mindre i gennemsnit, end de første to måneder i landet. Han har samtidig spillet færre minutter og det synes jeg vidner om at han nok er ved at være træt. Thomann har mange kilo at slæbe rundt på, og ligner ikke en spiller i form, og man må formode at det er derfor hans niveau er faldet.

Værløse kommer til Horsens med en frisk sejr i dobbelt overtid, og her viste de to amerikanere, Richard Delk og Justin Baker, at de kunne hæve deres niveau. Justin Baker er blevet skadesfri og ligner nu en spiller der bliver meget vigtig for Værløse, og han skal have en rigtig god kamp, hvis Værløse skal stjæle en sejr med hjem fra Horsens. Baker skal vinde duellen med Keane Thomann hvis Værløse skal vinde, samtidig med at Værløse får minimeret Darko Jukic’s indflydelse i kampen. Darko er nok den spiller Værløse har sværest ved at matche. Vi får måske en direkte match-up at se mellem Darko Jukic og Richard Delk i denne kamp da de matcher hinanden godt, med en lille fordel til Darko qua hans længde.

Jeg tror det kan blive en tæt kamp. Værløse er ved at komme på sporet spillemæssigt, og har hele holdet klar. Dog tror jeg ikke det er nok i forhold til at stjæle en sejr mod de gule.

Horsens IC +8

Bakken Bears vs. Svendborg Rabbits

Puha.. Denne kamp er svær at forudse! Svendborg Rabbits skulle være uden Mikkel Plannthin og Donald Rutherford, mens Bakken Bears har haft uro på holdet igen.

I mine øjne var det helt berettiget at sende Tomko hjem. En spiller der nægter at følge trænerens anvisninger, kan ikke få lov at fortsætte på holdet, også selvom det er holdets topscorer. Jeg tror ikke Tomkos afgang bliver til noget negativt. Tomko var rigtig dygtig i fastbreaket, men var også en spiller der afsluttede rigtig meget og som krævede bolden. Han tog ofte nogle skud, som virkede til at bryde rytmen hos Bakken Bears. Nu bliver det op til Frederik HN og Andreas Jakobsen at styre holdet, og jeg tror de begge vil hæve deres niveau. Der bliver mere plads til Andreas Jakobsens drives, og Frederik er så god en point guard at han nok skal overtage styringen af holdet. Spørgsmålet er så om det er nok til at slå Svendborg i denne kamp?

Kaninerne har været kraftigt svækket i de seneste kampe og det har også kostet to nederlag i træk til Bakken og Næstved. Mikkel Plannthin og Donald Rutherford er stadig ude, og de to spillere betyder selvsagt rigtig meget. Martin Mariegaard er dog vendt tilbage til holdet efter en tur til USA med Hjemly, og Martin har større betydning for holdet end man ser i statistikkerne. Adama Darboe skulle eftersigende være tilbage på holdkortet og Svendborg skal håbe på en 25 pointskamp fra hans side hvis håbet om sejr skal holdes i live.

Bakken Bears må være storfavoritter på hjemmebanen, også selvom der har været rod i spillertruppen, og jeg tror da også de hiver sejren hjem i denne uges tv-kamp på DK4.

Bakken Bears +14

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Amagers Andrew Sims var flyvende med 28 point, men en stor fjerde periode sikrede BC Copenhagen en smal sejr på 88-83.

Basketligaen

19-årige Jack Sørensen leverede en ny career high i Basketligaen, da han med 21 point hjalp Holbæk-Stenhus til en sejr på 78-74 mod BMS...

Basketligaen

Op mod 2,500 var til basketball, da Randers Cimbria i sidste uge slog dørene op til kampen mod Bakken Bears, og den nye tilskuerrekord...

Basketligaen

Horsens IC har længe været flyvende i denne sæson, og den flotte stime forlængede de, da de bankede Randers Cimbria på udebane. De gule...

Bakken Bears

Klasseforskellen var igen for stor, da Bakken Bears mandag udspillede Svendborg Rabbits med 100-70.

Bakken Bears

Bakken Bears´ 17-årige stjerneskud Frederik Drejer Erichsen kom godt fra land til ungdomsturneringen Adidas Next Generation Tournament i Dubai, da han med 11 point...

Bakken Bears

Værløse Blue Hawks viste lovende takter i kampens første 25 minutter, da de torsdag mødte Bakken Bears, men måtte sande, at aarhusianerne var en...

Basketligaen

Randers Cimbria var lige ved at smide sejren på gulvet mod Svendborg Rabbits, men sluttede kampen godt af og sejrede med 83-91 på udebane....