fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Rasmus Nørgaard vælger Værløse Basket og Peter Møller er klar til større ansvar

Værløse har til holdet i den bedste række fået tilgang af den 205 cm høje center Rasmus Nørgaard, skriver klubben i en pressemeddelelse. På trods af sine blot 22-år har Rasmus flere års erfaring i den bedste række, hvor han tidligere har spillet for Åbyhøj, Næstved og senest Falcon. Sidste sæson lavede Rasmus 1,5 point i gennemsnit på 7 minutter, men har potentialet mere – ikke mindst på grund af hans gode fysik.

Træner Thomas Silfen udtaler:

Rasmus kommer med lidt erfaring fra ligaen, og har allerede vist sit værd for Næstved og Falcon, hvor han har holdt højt niveau i forhold til de opgaver han har fået på banen på en god måde. Vi forventer at han vil fortsætte med holde et højt niveau. Vi er glade for, at Rasmus har valgt Værløse, og vil sørge for at han føler sig som en del af familien.

Rasmus Nørgaard er ikke overraskende tiltænkt en rolle under kurven sammen med amerikaneren Justin Baker, U18 talentet Jacob Enevold Jensen, og hjemvendte Bjørn Holmgren, der alle er over 200 cm høje.

Også Peter Møller fra klubbens talentfulde 94’er årgang har meldt sig klar til endnu en sæson i Værløsetrøjen. Peter Møller er blot 18 år, men snittede alligevel 3,5 point på 13 minutter i sidste sæson, hvor han primært fungerede som back-up for Peter Simonsen. Efter et veloverstået U18 EM, hvor Peter igen var en af Danmarks meste, er han i den kommende sæson udset en større rolle på holdet.

Elitechef Jimmie Petersen vurderer Peter Møller således: ”

Peter er en spændende spiller, der både kan skyde og drive imod kurven, og samtidig har et godt blik for sine holdkammerater. Han har et lysende talent som kun få andre i Danmark, og vi forventer at Peter bliver en af holdets bærende kræfter i den kommende sæson, ligesom han har været det på U18 landsholdet.

Rasmus Nørgaard, Peter Møller og de øvrige Værløse-spillere kan opleves første gang den 26. september kl. 19.00 i Søndersøhallen.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Lørdag aften skal det afgøres, hvem tager titlen i årets pokalturnering. Bliver det Bakken Bears eller Randers Cimbria, der kommer til at løfte pokalen?

Basketligaen

Holbæk-Stenhus fuldendte et stort comeback og vandt fredagens opgør mod Bears Academy

Basketligaen

Det var et brag af en kamp, der blev spillet i Svendborg mandag aften. Det blev gæsterne fra Næstved, der løb med sejren. Kampen...

Basketligaen

Geof Kotila, der har været en af de mest betydningsfulde personer i dansk basketball er gået bort.

Basketligaen

Randers Cimbria Getafe vandt mandag aften med 89-99 ude mod Horsens IC og viste stor styrke inden årets pokalfinale, der finder sted i weekenden.

Bakken Bears

Bakken Bears vandt stort over BMS Herlev, som de besejrede for anden gang i denne sæson. Denne gang vandt de med hele 34 point,...

Basketligaen

BK Amager sejrede for anden gang i slutspillet, da de sikrede sig en sejr efter 40 tætte minutter mod Holbæk-Stenhus.

Basketligaen

BC Copenhagen fortsatte den glimerende form og slog Bears Academy stort