BMS-Falcon og Værløse BBK spillede tirsdag aften den første kamp i nedrykningsspillet ud af 5 mulige.
BMS-Falcon tog hjemme i Büllowsvej Hallen i mod Værløse BBK i en kamp, der blev ligeså tæt som forventet. Hjemmeholdet var uden Nicolas Christensen, Iffe Lundberg, og amerikaneren Robert Thurmann, der begge er ude med skader.
På trods af de to spilleres fravær i Falcon lejren, havde københavnerne dog ikke problemer med at hive en sejr hjem på 77-70, og dog. BMS-Falcon fik nemlig intet foræret i denne kamp, og skulle kæmpe for en sejr.
Kampen startede meget tæt og fortsatte med i samme version i løbet af alle 40 minutter. Det var først i det sidste minut af kampen af BMS-Falcon trækker fra gæsterne efter et par brændte skud fra Værløse, som i sidste ende koster dem kampen. Igen var Værløse altså ikke gode nok til at udnytte deres chancer.
Læs også: Hvem rykker ned – BMS-Falcon og Værløse i duel om en plads i Basketligaen
Med en føring på 1-0 kan BMS-Falcon ånde lettet op i en stund, idet man kunne have forestillet sig at Værløse BBK kunne gå hen og drille københavnerne i denne kamp pga. deres skader.
Vil ikke blive oppe for enhver pris
BMS-Falcon har udtrykt en stor vilje og ønske om at blive i ligaen, og derfor er det, det bedste udgangspunkt for holdet at starte med en sejr.
I den anden lejr er man dog mere bevidste om en eventuel nedrykning, der ikke vil komme som den værst mulige ting, fortæller cheftræner Thomas Silfen i et interview med Sjællandske. Holdet vil hellere rykke ned, end at få ødelagt økonomien ved at satse. En udmeldning man desuden må give holdet stor respekt for.
– Alle hold, der må en tur ned, kan lære noget af det. Man kan så diskutere, om man skal blive i ligaen for enhver pris, og klubben her har også valgt, at man ikke vil sætte økonomien over styr for at blive oppe, og det har jeg stor respekt for. Jeg ville også blive ked af det, hvis man gjorde det, siger Thomas Silfen.
Læs også: Stigning i tilskuertallet i Basketligaen
– Vi har ikke et stort budget, hvor vi kan købe dem, vi mangler. Vi må supplere med dem, der lige er på markedet og kan passe ind. Læs hele interviewet ved at klikke her.
Næste kamp mellem de to mandskaber er lørdag den 22. marts i Søndersøhallen i Værløse.
(Foto: Robert Dines Rasch)
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.