Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Værløse pressede Randers til det yderste

Foto: Sam's Photos

Værløse så længe ud til, at de kunne lave sensationen og slå Randers Cimbria, da holdene tørnede sammen søndag eftermiddag. Efter en tæt kamp kunne forhåndsfavoritterne fra Randers Cimbria dog tage en vigtig sejr i deres kamp om tredjepladsen i Pro A.

Randers var uden Jacob Hoffman, Fenton Bradley og Brandon Randolph, der var den udvalgte amerikaner til at sidde over.

Tæt på sensationen

Vi har i denne sæson kun set en enkelt Pro B sejr over et Pro A hold, men Susie Heede havde allerede inden kampen udtalt, at hun håbede på at kunne slutte sin tid i Værløse med at tage en sejr mod et af Pro A holdene. Det var også tydeligt fra start, at Værløse var mødt op for at spille, selvom de har sikret sig førstepladsen i Pro B.

Fra start var det Randers’ franske stjerne, Jonathan Jeanne, der totalt dominerede kampen, og han lavede 10 af hjemmeholdets første 12 point. Værløse fulgte dog godt med ved blandt andet at være præcise bag 3-pointslinjen. I anden periode stemplede Koch Bar også ind for udeholdet, og så var der ellers budt op til en vild big-man duel mellem Jeanne og Bar. Og det lykkedes Værløse, ikke bare at følge med, men faktisk tage føringen ved pausen, og så var sensationssejren pludselig en mulighed.

I tredje periode fik Randers vist, hvorfor de er Pro A holdet, da de med flot forsvarsspil fik lukket bedre ned for Værløse. Det betød også, at der for første gang i kampen kom et lille forspring til hjemmeholdet, der på sit højeste nåede ni points forskel i fjerde periode.

Et 2-11 run af Værløse betød dog, at udeholdet igen kun var bagud med bare et enkelt point. Efter et par frem og tilbage spil mellem Jeanne og Bar var forspringet på fire med et minut igen. Værløse kunne dog ikke få bolden i kurven, og så kunne Brantley Bynum endegyldigt afgøre kampen med et layup til stillingen 100-94.

Big-man duel

Jonathan Jeanne leverede kampens bedste præstation med 31 point, 14 rebounds, 2 steals og 4 blocks. Han blev hjulpet godt på vej af Chris Nielsen, der havde 22 point og 7 assists.

For Værløse var det Koch Bar, der havde sin bedste kamp i sæsonen med 29 point, 10 rebounds og 2 blocks. Mathias Bak havde også endnu en flot kamp med 21 point (7/10 på 3’eren), 8 rebounds og 4 assists.

Værløse spiller deres sidste kamp i den regulære sæson på fredag mod Wolfpack. Randers mangler to kampe, mod Copenhagen d. 27. og Wolfpack d. 31. To sejre vil give dem tredjepladsen i Pro A.

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.