Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Værløse Blue Hawks vinder topopgør i Pro B

Værløse vandt alle fire perioder og samlet med stillingen 64-78 i opgøret i toppen af Pro B ligaen, da de var på besøg hos BMS Herlev Wolfpack i dag.

Et tilbagevendende drama 

Det topopgør som udspillede sig i sidste sæsons Pro B, gentager sig indtil videre i den indeværende sæson. For ligesom sidste år slås BMS Herlev Wolfpack og Værløse Blue Hawks om førstepladsen, og igen var Wolfpack at finde i spidsen inden dagens kamp.

Man forventede et tæt opgør, der skulle vise, hvordan styrkeforholdet mellem de to klubber manifesterer sig i år. Det lykkedes dog ikke at få den tætte kamp, som man kunne håbe på, men styrkeforholdet blev man da klogere på efter kampen.

De seneste to opgør er gået Blue Hawks vej, men det var første gang, vi skulle se de to hold matche op i år. Værløse manglede deres cheftræner, Susie Heide, som har lidt af blindtarmsbetændelse og dermed ikke kunne hjælpe sit hold i dagens opgør. Dermed var de overladt til assistent, Mathias Madsen, som fungerede som konstitueret cheftræner.

Bedst fra start til slut

Det på trods, kom udebaneholdet bedst fra start. Asbjørn Nerlov scorede Værløses første syv point med et hurtigt layup, et mellemdistanceskud og en trepointsscoring i rap.

De bragte sig først foran 12-19 og senere 18-24 til at slutte første periode. Værløse så bedst ud fra start, og dominerede i rebound-spillet, som viste sig at få stor betydning. I anden periode træk de yderligere fra efter flere gode aktioner fra både Martin Frederik Poulsen og holdets topscorer Mathias Bak.

De vandt anden periode snævert med cifrene 16-17, og til pause var stillingen dermed 34-41. Det afgørende var især rebound-spillet, som stod 22-14 i Værløses favør, og ligesom i de to seneste opgør var Værløse bedst bag treeren.

Kort inde i tredje periode sad man med en fornemmelse af, at Wolfpack ville komme tilbage i kampen. En følelse, man ikke sad med i første halvleg. Den fornemmelse blev dog hurtig brudt, da Blue Hawks fik sat gang i tempoet. Wolfpack var knap ti point bagved hele perioden, og havde det igen svært ved at få fat i de afgørende rebounds.

Ligeledes fungerede Blue Hawks mand-mand forsvar effektivt og tvang Wolfpack til mange pressede trepointsskud, som de måtte se ramme kurven og ende i hænderne på modstanderen. Ligesom de forgående perioder vandt Værløse – denne gang med cifrene 14-20, hvilket resulterede i et 13-points forspring til Blue Hawks ved stillingen 48-61.

Spillerpræstationer og et kig fremad

Andreas Meilby’s fremragende dunk i et fastbreak med et minut igen, hvor kampen for længst er afgjort, var det eneste Wolfpack kunne trække på smilebåndet over i fjerde periode. Men kampen blev aldrig for alvor tæt herfra, og Værløses stand in Mathias Madsen kunne gå med oprejst pande fra sin første kamp som fungerende chef-træner. Værløse Blue Hawks vandt alle fire periode i kampen og samlet 64-78.

Bedste mand hos Blue Hawks var Mathias Bak, som efter en sløv start slutter kampen som topscorer med 23 point og ni tilhørende rebounds. Andreas Meilby og Bertrand Awana var bedst for Wolfpack og sluttede med henholdsvis 16 og 15 point. Meilby inkasserede yderlige fire rebound og hele fire steals, mens Awana tog otte rebounds. Dee Franklin spillede også en god kamp, mens både Devin Thomas og August Hass var en skygge af sig selv.

Det blev altså aldrig den tætte affære, man kunne have håbet på, og som det var i sidste sæson. Men med en sejr i dagens kamp bragte Værløse sig tættere på Herlev, og begge hold har nu seks point, dog med en ekstra spillet kamp fra Værløses side.

Meget tyder på, at det blive de to, der ligesom sidste år kommer til at spille om førstepladsen i Pro B ligaen. Wolfpack går en svær opgave i møde, når de møder Horsens IC på udebane lørdag d. 21 november.

Værløse skal derimod forsøge at gentage succesen i en lige så svær kamp, når de møder Randers Cimbria på hjemmebane kommende fredag d. 20 november klokken 19:30.

27-årig skribent bosat i Århus. Følger NBA på tæt hold og har altid været stor Los Angeles Lakers fan.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Det lignede længe, at Vejen var på vej til at hente en komfortabel sejr, da Værløse gæstede SportCenter Danmark, men alligevel sluttede opgøret tæt,...