Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Værløse Blue Hawks slutter sæsonen af med manér

Værløse Blue Hawks sluttede fredag aften, deres grundspilskamp af med en sejr over BMS Herlev Wolfpack.

Foto: HeinzeFoto

Fredag aften var der topopgør i Basketligaens Pro B, hvor Værløse Blue Hawks tog imod BMS Herlev Wolfpack i en tæt kamp, der dog ikke ser ud til at få den store betydning for slutstillingen.

Et hold med selvtillid

Værløse havde på forhånd sikret sig førstepladsen i Pro B, men alligvel kom holdet flyvende ud til kampen, hvor de i første quarter scorede 32 point. Det gav et 10-pointsforspring, som skulle vise sig at danne fundamentet til en smal sejr.

Wolfpack lagde sig dog ikke ned, og ville tydeligt vise, at det ikke var for sjovt, at de sæsonen igennem har åndet Blue Hawks i nakken. Særligt i anden halvleg, leverede gæsterne fra Herlev en god defensiv indsats, hvor de kun tillod Værløse at score 35 point. Desværre var Wolfpack selv ikke skarpende nok rent offensivt.Det betød at hjemmeholdet fra Værløse til sidst kunne konsolidere deres førsteplads i Pro B med en sejr på 88-82.

Kampens helt store oplevelse var Værløses Koch Bar, der leverede en imponerende double-double med 29 point og 11 rebounds. Det er anden uge i træk, at Koch Bar leverer en monster kamp. I søndags var han sammen med resten af Værløse holdet ved at volde Randers Cimbria problemer, da han ligeledes scorede 29 point.

Fra udeholdet Herlev, havde en Dee Franklin en flot kamp med 23 point på 22 minutter.

Nu kan Værløse se frem til en slutspilsserie mod enten Svendborg Rabbits eller Randers Cimbria, mens BMS Herlev Wolfpack skal spille deres sidste grundspilskamp mod Randers Cimbria 31. marts.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Basketligaen

Efter en formidabel sæson for Værløse Blue Hawks i Basketligaen skifter han nu til Spanien.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.