Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Ulvene viste tænder – men det var ikke nok

Wolfpack tog fredag aften i mod Horsens IC. Ulvene fra Herlev voldte gæsterne flere problemer, end de havde drømt om.

Kampen på Nørrebro var ikke den eneste kamp i hovedstadsområdet fredag aften. I Herlev tog Wolfpack imod Horsens IC. Ingen havde forventet meget spænding i en kamp mellem et af ligaens tophold og et hold, som stadig venter på sæsonens første point, men Wolfpack var klar til at overraske.

Wolfpack havde tidligere på ugen lavet en udskiftning i truppen, da de sagde farvel til Alonzo Brooks og bragte Luciano de Souza ind fra Stevnsgade. De Souza stillede dog ikke op til kampen, da hans licens endnu ikke var på plads. Wolfpack starter kampen med Edgaras Stanionis, Michael Martin, Oliver Strøh, Durell Vinson og Adrian Moss. Starterne fra Horsens var Frederik Rungby, Christian Benzon, Lawrence Alexander, Kevin Larsen og Cedric Kuakumensah.

 

Første halvleg

Kampen startede meget lige og ingen af holdene kunne få en større føring end tre point. For gæsterne var det Christian Benzon, som trak læsset med ti point i de første seks minutter. Hjemmeholdet spredte scoringsbyrden lidt mere ud, og fik scoringer af fem forskellige spillere i første periode. Durell Vinson førte an med fem point. Perioden endte 18-18.

I anden periode trak Horsens langsomt fra. Reggie Agbeko scorede de første fire point for udeholdet. Derefter tog Kevin Larsen og Vedran Borovcanin over og leverede henholdsvis syv og ni point i perioden. Halvlegen sluttede 33-44.

 

Anden halvleg

Tredje periode startede lige, men Horsens fik stadig udbygget deres føring til 13 point efter fire minutters spilletid. Så vågnede ulvene ellers til dåd. En ulv jager sjældent alene, og det var en flot holdindsats med point fra Michael Martin (5), Stanionis (4) og Durell Vinson (8), som lagde fundamentet for, at Wolfpack kunne reducere jydernes forspring. 55-62 efter tredje periode og ulvene lugtede blod.

Comebacket for Wolfpack fortsatte i fjerde periode. Oliver Strøh var sulten efter sejr og brandvarm. Han scorede 10 point på tre minutter og Vinson bidrog med fem. Københavnerne var nu foran 70-66, men Horsens havde ikke givet op. Kevin Larsen og Reggie Agbeko gik forrest for jyderne med otte point hver og lidt under to minutter igen var Horsens igen foran med 6 point. Selvom ulveflokken kæmpede bravt blev comebacket ikke en realitet. Kampen i Herlev endte 82-89 og Horsens indtog førstepladsen i Basketligaen.

 

Tilskuerne i Herlev blev underholdt af store præstationer fra Kevin Larsen (25 points og 13 rebounds) og Durell Vinson (26 point og 14 rebounds).

Wolfpack vil prøve at bygge videre på de flotte takter, når de rejser til Sydfyn for at jage kaniner på torsdag. Horsens tager samme aften imod Stevnsgade Supermen.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.