Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Ugens Spotlight: Oscar Jørgensen

Ugens spotlight er en ugentlig artikelserie, der sætter fokus på danske basketballspillere som befinder sig i sin karrieres forår. I denne uge er fokus på den 20-årige danske skarpskytte, Oscar Jørgensen, som i denne sæson tørner ud for Svendborg Rabbits i Basketligaen.

5 hurtige om Oscar Jørgensen

Infoboks
Navn: 
Oscar Jørgensen
Alder: 20 år
Position: Guard
Klub: Svendborg Rabbits
Højde: 187 cm

Hvorfor startede du til basketball?

Jeg blev aldrig rigtig bidt af fodbold, så en dag tog min far min bror og jeg med til en basket træning. Det synes vi begge var sjovt, og jeg har så spillet det lige siden.

5 styrker og 5 svagheder i dit spil:
5 styrker:
1) Jeg er energisk
2) God skytte
3) God til at aflevere
4) God udholdenhed
5) God ballhandler

5 svagheder:
1) Vil gerne blive bedre til at angribe kurven
2) Mit firststep – skal blive bedre både i angreb og forsvar
3) Reboundspillet
4) Vil gerne forbedre mit temposkift
5) Arbejder på min fysik, så jeg kan stå bedre imod i forsvaret

Hvad er din drøm med basketball?

Drømmer om at komme til en af de bedste ligaer i Europa. Det ville være en drøm, at kunne spille i den bedste tyske eller spanske liga.

Hvor ser du dig selv om 5 år?

I en stærk europæisk liga

3 interessante facts om dig selv:
1) Jeg er bange for de fleste dyr. Især katte!
2) Kan ikke starte min dag uden en kop kappe – elsker god kaffe.
3) Spiser ofte morgenmad (Havregryn/Musli), hvis jeg er snacksulten.

Farvel til barndomsklubben

I sommers forlod Oscar Jørgensen barndomsklubben, Horsens IC, til fordel for det sydfynske Pro A-mandskab, Svendborg Rabbits. Det var ikke en beslutning, som var let at træffe, men den unge dansker følte sig klar til at tage skridtet og søgte nye græsgange.

Den danske skarpskytte nåede at vinde det danske mesterskab med Horsens IC i henholdsvis 2014/15 og 2015/16-sæsonen.

“Det var selvfølgelig en svær beslutning at sige farvel til den klub, jeg er opvokset i. Dog følte jeg, at det ville være det bedste for min udvikling både på og udenfor banen at komme til en ny klub og omgivelser,” fortæller Oscar Jørgensen til Fullcourt.dk.

Her ses en ung Oscar Jørgensen i Forum Horsens, da han i 2015/16-sæsonen vandt det danske mesterskab med De Gule fra Horsens.

Sæsonen er nu nogle måneder gammel, og Jørgensen er faldet meget godt til i Svendborg. På det sportslige plan har det derimod været en lidt turbulent start for sydfynboerne, hvor de i skrivende stund har sejret i seks kampe mens de har fået syv nederlag. Heraf har to af nederlagene været til Pro B-hold, men trods modgang forbliver det danske talent optimistisk.

” Vi har taget lidt længere tid om at blive spillet ordentlig sammen. Med en del skader og et par udskiftninger i truppen har vi måske ikke udviklet os ligeså hurtigt som de andre klubber. Jeg føler dog, at vi er på vej i den rigtige retning og er sikker på, at vi kommer til at levere nogle gode resultater, når vi har alle mand klar,” fortæller han og uddyber:

” Jeg er faldet rigtig godt til her i Svendborg. Alle i og omkring klubben har været meget imødekommende.” afslutter han med at fortælle til Fullcourt.dk.

Oscar Jørgensen snitter 23 minutter per kamp i Svendborg-trøjen i denne sæson, hvortil han leverer 9 point, 2,5 assists og 1,9 rebounds per kamp.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.