Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Uenighed mellem Næstved og Arenaen kan rykke holdet tilbage til Hal 1

Efter en årrække med kampe i den nye og moderne Arena Næstved, kan den sydsjællandske storklub måske blive nødsaget til at vende tilbage til Hal 1 i den kommende sæson.

Uenigheder mellem Team FOG Næstved og Arena Næstved, omkring lejeprisen m.m, kan sende klubben tilbage i den gamle Hal 1 i den kommende sæson.

I en pressemeddelse fra klubben skriver direktøren Andreas Larsen, at Team FOG Næstved siden september 2017, har været i dialog med Arenaen’s direktør Jakob Brixvold, uden at nå til enighed. I øjeblikket virker det samtidigt som om de to parter er langt fra hinanden.

”Der findes ikke os bekendt andre aftaler i Danmark, der er bare i nærheden af det niveau indenfor fodbold, håndbold, ishockey eller basketball,” skriver Andreas Larsen i en pressemeddelelse om situationen mellem klubben og Arena Næstved.

I øjeblikket tilbyder Arena Næstved ifølge Næstveds direktør en løsning, som Team FOG Næstved ikke kan takke ja tak til.

”Den aftale som vi er blevet tilbudt ville betyde, at vi ville få omkostninger på et sted mellem 900.000 og 1.200.000 kr. pr. sæson samtidig med at Arena Næstved fortsat vil have salget til publikum,” skriver Andreas Larsen i pressemeddelelsen og fortsætter.

”Beløbet består både af direkte omkostninger som f.eks. husleje, men også i omkostninger som flyttes fra Arena Næstved til Team FOG Næstved, krav om at vi skal købe Arena Næstveds varer, afgivelse af billetter, reklameplads mv., hvor vi samtidig ikke har egen øl/vand aftale eller salget til publikum.”

Andreas Larsen afslutter med at understrege at såfremt Næstved underskriver den nuværende aftale som ligger på bordet, ville klubben gå konkurs.

En flytning kan få konsekvenser for Team FOG Næstved

Næstved har siden deres indflytning i Arenaen i 2015, haft en rivende udvikling både på og udenfor banen. Klubben har været det mest besøgte hold i dansk basket, de seneste tre år i grundspillet.

Besøgstallene viste 17.628 tilskuere efter 14 kampe i 2015/16 sæsonen, 16.542 tilskuere efter 14 kampe i 2016/17, og 15.033 efter 11 kampe i denne sæson.

Scenariet med en tilbageflytning ville langt fra være optimalt, og samtidigt et kæmpe stort tilbageskridt for den sydsjællandske storklub, at gå fra moderne omgivelser, til de gamle og falmende rammer i Hal 1, hvor der langt fra er plads til alle klubbens fans og sponsorer.

Samtidigt har Hal 1 haft en masse ombygninger i foyeren, som helt er forsvundet, og som yderligere besværliggør afholdelse af et stort event.

Ikke nok med det, ville Team FOG Næstved formentligt opleve en tilbagegang i tilskuertallet, og i værst tænkelig scenarie frafald på sponsorsiden, og generelt et overordnet meget dårligere produkt og oplevelse.

Deadline om 14 dage

Team FOG Næstved og Arena Næstved, har to uger til at nå til enighed, før der skal meldes datoer ind til den kommende turneringsplan.

Andreas Larsen skriver i pressemeddelelsen at klubbens intentioner er at blive inden for kommunens vægge, men at der i den grad vil blive udfordringer i slutspillet, hvis Team FOG Næstved skal spille deres kampe i den gamle Hal 1.

For en række år siden, var der tale om at Team FOG Næstved kunne spille deres kampe i Slagelse, hvilket dog er et scenarie som langt fra faldt i god jord hos fans på daværende tidspunkt, og som formentligt også ikke være en optimal løsning i dag, for hverken sponsorer, eller Næstved som by.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.

Basketligaen

Sæsonens oprykkere kunne onsdag aften fejre klubbens overlevelse i Basketligaen efter en nervepirrende afslutning, da kvalifikationsspillets førerhold var på besøg i den sydjyske by.