Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

theView Copenhagen tog sæsonens første sejr

Fredag aften sejrede theView Copenhagen for første gang i sæsonen med cifrene 83-62. Imidlertid har BK Amager endnu til gode at smage sejren sødme.

Foto: Robert Dines Rasch

Foran en velbesøgt Nørrebrohallen fik theView Copenhagen fredag aften hul på bylden og tog sæsonens første sejr, efter et opgør mod BK Amager der langt hen ad vejen var en tæt affære. Trods dette var Nørrebro-mandskabet i front i 39 ud af kampens 40 minutter og så i store dele af kampen ud til at være en klasse over BK Amager.

theView Copenhagen sejrede overbevisende med 83-62 og har nu balance i regnskabet med én sejr og et nederlag. BK Amager har derimod fortsat en sejr til gode.

I første runde i Basketligaen krydsede theView Copenhagen klinger med sidste sæsons vindere af Pro B-rækken, Værløse Blue Hawks, mens BK Amager tog imod BMS Herlev hjemme i Amagerhallen.

Anden halvleg gjorde udfaldet

Copenhagen kom bedste ud fra start og indledte kampen med en 5-0-føring. Størstedelen af første periode var hvor hjemmeholdet styrede slagets gang, men Amagerkanerne sluttede perioden fint af og slap afsted med at være nede med et enkelt point, 16-15.

Store dele af kampe var præget af rodede sekvenser, hvor spillet ikke helt lykkedes. Det udmøntede sig i en stor portion turnovers, som også gik hen og fik en indflydelse på kampens resultat. BK Amager lavede 21 turnovers. I Copenhagen-lejren blev det til 16 af slagsen.

Kampforløbet i anden periode lignede i høj grad første, hvor de to mandskaber fulgtes hånd i hånd, og perioden fik tilmed det samme facit, idet perioden igen sluttede med et point i værternes favør, 21-20, så theView Copenhagen gik til pause foran med to point, 37-35.

Men i anden halvleg kom der andre boller på suppen. BK Amager var ellers bedre med fra anden halvlegs start og fik deres første føring i kampen tre minutter inde i tredje periode, men mere blev det aldrig rigtig til for holdet fra Amager. Tredje periode blev vundet med 20-14 af hjemmeholdet. Fjerde periode var sat på cruise control, og dermed hentede theView Copenhagen sæsonens første sejr med slutcifrene 83-62.

Kampens topscorer var theView Copenhagen-debutanten Zeke Moore med 17 point. Copenhagen-talentet Laurits Halstad gjorde sig bemærket med en double-double, 11 point og 12 rebounds.

Topscorer for BK Amager var Jordan Dallas med 14 point. Dallas spillede endnu en gang en flot kamp. Amerikaneren var ligesom i sidste uge enestående i reboundsspillet. I opgøret mod BK Amager blev det til 21 rebounds, hvor 12 af dem var i den offensive ende. Mod BMS Herlev tog Dallas 14 boards.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.